Vi har nu 701 historier fordelt på 194 byer

Landsbyhistorier

Indsend ny historie

Forfatter: tnordal

  • Gårde i Hjulby – Bakken

    Gårde i Hjulby – Bakken

    Hjulby - BakkenÅret 1931 d.19-4 blev Ingeborg og Eigil Larsen gift i Hjulby kirke. Ingeborg var datter af Rasmine Danielsen og de kom til at bo hos Rasmine hvor Eigil så skulle være bestyrer, men det gik ikke. Men der var købt 15 tønder land fra Gartner Jens Peder Larsens ejendom som en af Rasmines piger skulle have og bygge på, men det blev , Ingeborg og Eigil der overtog de 15 tønder land hvor de fik bygget en lille fin gård, det var Ingeborgs arv efter hendes mor Ingeborg er født 20-4-1910 i Hjulby og har haft sin barndom på gården.

    Da Ingeborg var konfirmeret skulle hun ud og tjene, hun fik plads plads på Avernakgården som ligger over for fængselet i Nyborg, derefter kom hun ud på Dyrehavegård. Her lærte hun Eigil at kende, som hun senere blev gift med. Eigil var søn af Hansine og Jens Peter Larsen i Hobro, hvor han blev født 19-6-1905, kort tid efter rejste familien til Fyn hvor Eigils far blev gartner på Dyrehavegård.

    I 1916 flyttede de til Hjulby og her lærte Eigil gartnerfaget. Da Eigil fyldte 21 blev han bestyrer hos Thea på Flødegården i Nyborg den lå oppe på Pilevej.

    Hjulby - BakkenGården Bakken på Højagervej, som Eigil og Ingeborg havde overtaget drev de med kreatur og grise, de drev den også med gartneri så som kartofler, rabarber, rosenkål, peberrod og skorzonerrod, de leverede en del til Christianslund Badehotel, Ingeborg syltede drueaugurker til Hotel Nyborg.

    Min far døde d. 25-7-1969 og blev begravet d. 28-7-1969. Inger og Hans Åge forpagtede gården, hvor det blev bestemt at Ingers mor skulle blive boende hos dem. Inger gik på arbejde i Nyborg. Hans Åge, som er født d. 1-6-1933 i Bred, havde en maskinstation i nogle år, hvorefter han blev transportchauffør, hvor han kørte grise til slagterierne i Odense, Blaus, Skærbæk og Grindsted, men på grund af sygdom måtte han holde op med at arbejde da han var 59 år.

    Hans Åges forældre hed Marie og Jens Pedersen Ullerslev. Inger og Hans Åge har 2 børn, Knud der bor i Tårup er gift med Elna og Lisbeth der er gift med Jes Høijer.

    I 2005 kom Ingeborg på plejehjem i Nyborg (Tårnparken) Inger Hans Åge fik en Lejlighed i Åparken i Nyborg. Lisbeth og Jes købte gården i Hjulby, som de lavede helt om, de har 2 børn Emilie og Victor.

    Ingeborg døde d. 29-1-2008 i en alder af 97 år. Min mormor og morfar var Rasmine og Knud Danielsen i Hjulby.

  • Gårde i Hjulby – Allegården

    Gårde i Hjulby – Allegården

    Hjulby - Allegården (Kaptajngården)Først hed gården Kaptajngården senere kom den til at hede Allegården i 1800 årstallet hørte gården til Hans Laurits Johansens gård i Aunslev omkring 1900 købte en kaptajn gården og havde den til 1916 så købte min farfar og farmor den, da var der 27 tønder land til gården, men det var for meget, da de drev jorden med gartneri, derfor solgte de 16 tønder land til min mormor og morfar.

    Min farfar hed Jens Peter Larsen født d. 3-2-1874, søn af Johan Chhristian Larsen Svindinge, gift med Hansigne Kristine født Olsen d.16-11-1879 i Løvl ved Viborg, datter af Karl Olsen. De fik 7 børn, Frank, Edith, Eigil, Børge, Yrsa, Gudrun o Karl Gunde.

    Jens Peter var en dygtig gartner, han havde lært på Glorup, Lykkesholm, og Dyrehavegård, han havde også været landbrugselev på Lykkesholm, det var han meget stolt af.
    Han stod på torvet i Nyborg i mange år, med mange slags grønsager og blomster, min farmor hjalp også til på torvet.
    Jens Peter Larsen var i mange år formand for Nyborg gartnerforening.

    I 1945 overtog Karl Gunde Larsen gården, han var født d. 29-3-1921. Karl Gunde var gift med Dora Voldgård Nielsen født d. 20-9-1929 i Bøjden ved Horne, Karl Gunde var yngste søn af Hansigne Jens Peter, han drev ligeledes med gartneri og kreatur, han var også en dygtig gartner, stod på torvet, var med på gartneriudstilling i Odense samt udstilling i Borger og Håndværkerforeningen i Nyborg.

    Men den 7-7-1958 brændte gården. Det var et meget tørt år så hele gården brændte ned til grunden. Min farmor Hanssigne boede også på gården så nu skulle de finde ud af hvad der skulle ske. Det endte med at jorden blev delt mellem 2 naboer, Svend Pedersen og Gunnar Pedersen, senere mageskiftede Svend Pedersen og Johannes Pedersen.

    Hanssigne og Karl Gunder flyttede til Bøjden, Hanssigne døde 19-10-1958 og blev begravet på Hjulby Kirkegård. Karl Gunde døde 2001.

  • Gårde i Hjulby – Højagervej nr. 1

    Gårde i Hjulby – Højagervej nr. 1

    Højagervej nr. 1
    Hjulby - Højagervej nr. 1Her boede Anne Dorthea Henriksen, hun var frøken, hun havde en bestyrer, Kristian Rasmussen, han og Dorthea passede gården som var meget gammel.

    I 1935 solgte de gården og flyttede op et nyt hus på hovedvejen, de boede der i nogle år. Anne Dorthea passede huset, kristian gik på daglejerarbejde på gårdene i Hjulby, han hjalp til når der skulle slås møg på, samles kartofler, tærskes korn, kalke huse samt slås reb, det tjente han sine penge ved.

    Hjulby - Højagervej nr. 1Da Anne Dorthe blev ældre, kom hun ud på Stella Marris og var der til hun døde, Kristian blev boende i huset.

    I 1935 købte Karen og Olaf Jensen gården, det var en gammel gård, men i 1936 byggede de 3 længer om, stuehuset fik glaseret tag, der blev muret mursten uden på bindingsværket så det blev en rigtig flot gård. Karen og Olaf fik 2 børn, Jens 1936,Gunna 1940.

    Da Jens blev gift med Annelise, hun var datter af smeden i Korkendrup, købte de et hus på Stationsvej hvor de flyttede op, Jens tog hjem og hjalp sin far på gården, og Annelise blev ansat på kommunekontoret i Aunslev.

    Gunna blev gift med Eigil Nielsen, søn af Richardt Nielsen Skalkendrup, dem boede de sammen med indtil de købte en gård i Bovense.

    Hjulby - Højagervej nr. 1Da Jens og Annelise overtog gården flyttede Karen og Olaf på Stationsvej og Jens og Annelise på gården, de fik 2 drenge, Henrik der er smed og Anders der er landmand.

    Gunna og Eigils gård i Bovense købte Anders hvor han bor sammen med sin kone Rikke, de har 3 børn, Anders har forpagtet sin far og mors gård.

    Da Olaf blev ældre blev han så dårlig at han måtte flytte på de ældres hjem i Aunslev, hvor Karen cyklede op og besøgte ham hver dag. Da Karen døde blev huset på Stationsvej solgt.

  • Mødet med Edderup

    Vi havde længe været på udkik efter en anden bolig. En dag kom en handelsmand og fortalte, at der i Edderup var en ejendom til salg. Den tilhørte Ajs Skovrider i Hou men var beboet af en anden familie. Ejendommen var på 7 tønder land og kostede 4000 kr. med 250 kr. i udbetaling. I får aldrig noget billigere, erklærede han. Det lød fristende, og vi besluttede at give det en chance.

    Dagny passede børnene, så Jens og jeg kunne tage med til Edderup. Heden strakte sig til alle sider. Jorden var afgjort ikke meget værd. Fordybet sad jeg i mine egne tanker, da jeg mærkede, at vognen satte farten ned. Det gav et sæt i mig, da jeg foran mig så et faldefærdigt hus. Der, hvor ruderne skulle sidde, var der stoppet frakker, klude og pap ind. ”Det er da vel ikke det hus der” udbrød jeg forskrækket. ”Jens er håndværker. Han kan sagtens sætte vinduer i”, sagde handelsmanden beroligende.

    Da vi kom op til huset, så vi forfald overalt. Yderdøren hang i kun 1 hængsel. Inden døre var det ikke bedre. Skorstenen var åben, så det kunne regne ned. Der var brolagt gulv i køkken og gang. Stuegulvet bestod af rådne brædder, hvoraf flere manglede, så det var den bare jord, man gik på. Lidt forlegne hilste vi på konen i huset. Hun stod med en kost, og foran hende lå et dynge lyng. Hun var i gang med at bage. Efter hendes opfattelse var husets tilstand ikke det værste.
    Hun sagde: ”Det værste er, at der ikke er vand i juli og august. I skal da dyppe en spand i brønden, der ligger i skellet til naboen. Og nabokonen er ikke nem at komme overens med”.

    Jeg havde set tilstrækkeligt. ”Her vil jeg altså ikke være, erklærede jeg uden tøven. Jens udtrykte sig på en anden måde: ”Med i købet skal vi have en halv tønde kartofler til at sætte og en halv tønde korn til såning”.

    ”Ikke tale om. Det er billigt nok i forvejen”, svarede ejeren. Jeg åndede lettet op ved tanken om, at der så heldigvis ikke blev noget af den handel. Jeg skulle blive klogere. Vi blev budt på kaffe hos Skovrider i Hou, og bedst som snakken gik, sagde han: ”Så skidt da, så får I får kartofler og korn med i handlen”. Dermed var sagen var afgjort. Vi skulle bo i Edderup.

  • Mere end 775 år gammel? – del I

    Påstanden er rigtig, da en del af vores kirke stammer fra omkring år 1225, og da navnet Ledøje kan henføres til tiden omkring år 1370, hvor stedet er betegnet som Ledøwe i fortegnelsen over jordegods under Roskilde bispestol.

    Vi har kun dele af kirken og landskabet fra denne tid. De ældste gårde og huse kan nok med sikkerhed føres tilbage til 1700-tallet, mens resten er kommet til senere – ja de nyeste er endnu på vej.

    Vi skal altså tilbage til middelalderen for at finde vore aner. I omegnen boede flere riddere af Hvideslægten, og der hvor vi i dag finder Brydegården, havde en ridder på Valdemar den Stores tid bygget en ridderborg ”Ledøwe” med tilhørende borgkapel – den senere Ledøje Kirke. Omkring denne borg opstod landsbyen Ledøwe. Borgen forsvandt i 1430’erne, der blev bygget en almindelig bondegård – og borgjorden blev fordelt mellem denne og et antal andre bondegårde. Ledøwe blev anlagt efter en byplan, der den dag i dag er bevaret og kan ses i vejnettet.

    Den ældste del af landsbyen er den vestlige, hvor gårdene lå i en aflang kreds, som omsluttede kirken og gadekæret. I den østlige del lå gårdene i en række mellem bygaden og det, der dengang hed bymosen – en tidligere sø syd for landsbyen. Det er i dag lavningen mellem Ledøjes sydkant og bakken med Øbakkegård.

    Ledøje landsby og egnen omkring led i 1600-tallet under svenskekrigene, misvækst og sygdomme, og Ledøje måtte som ryttergods under kronen i en meget lang periode bære indkvartering af kongelige ryttere og deres familier. Det var perioden, før landets forsvar blev baseret på almindelig værnepligt. Man byggede soldaterhuse til disse ryttere, der måtte stille til eksercits og øvelser ved gadekæret hver søndag efter kirketid – småhuse, der den dag i dag findes i bybilledet, f.eks. i Nordre Gade. Her havde jeg fornøjelsen at bo i nr. 4 i nogle år – i en atmosfære af historie. Sjovt som chef for landets værnepligtssystem at bo, hvor bonde- soldater og tidligere våbenfæller har levet.

    Ledøje fik som landsby i rytterdistriktet i øvrigt en kongelig rytterskole omkring år 1725 – den blev bygget lige nord for gadekæret, hvor den findes den dag i dag i Ledøje Bygade.

    Kilde: www.ledoejebylaug.dk