Tag: Fodby

  • Tværhavegaard brænder

    Tværhavegaard brænder

    Tværhavegård brænderDen 24 oktober 1934, klokken 10.30 om aftenen, brændte Tværhavegård, en brand der lagde udlængerne i aske. Chr. Jensen og hans hustru Thora Julie Hansen var bortrejst og var på vej hjem fra Fodby station, hvor deres søn Karl havde hentet dem.

    Lidt før kl. 10 var Karl kørt til Fodby station for at hente sine forældre. Tjenestekarlen Eilif Fyhr var kommet hjem kort tid efter at Karl var kørt til stationen og var gået i seng. Pigen på gården opholdt sig på sit værelse, alt var stille og roligt. Eilif Fyrh, der ikke var faldet i søvn, hørte pludselig en knitrende lyd og sprang hen til vinduet. Taget på loen og kostalden stod i lys lue.

    Han løb derfor ind for at vække sønden på gården, men denne var jo kørt til stationen, hvorefter han løb ind for at kalde på pigen der var sammen med sin kæreste Gunner Hansen. Derefter forsøget de at komme ind i kostalden, men der dryssede ilden allerede ned, så det var umuligt at redde kørerne.

    De løb derefter over hestestalden, hvor der stod 7 værdifulde Frederiksborg heste, dem fik de heldigvis ud, sammen med 9 får et par søer og 11 smågrise. I mellemtiden var fodermesteren kommet til sammen med et nogle naboer. De forsøgte at redde hvad de kunne af vogne redskaber og lign.

    Det var et sørgeligt syn at se 20 malkekøer 2 tyre og 3 kalve brænde. Vognmand Jensen forsøgte at skyde dyrene, med hvor mange, man nåede at skyde, før de brændte, vides ikke.

    Ilden er sandsynligvis startet midt i den sammenbygede lo og ko staldlænge, hvorfra den har bredt sig med stor hast. Vinden bar heldigvis skråt på stuehuset, der var tegldækket men heldigvis fik gnisterne ikke fat i noget brandbart og sprøjterne fra Næstved, holdt alt under kontrol. I stuehuset sprængte der nogle ruder på grund af varme.

    Svinehuset blev også redet, men de brande hele natten, på grund af de store sædbanker, hvoraf der kun var høstet ca. 1000 tdr. Bygningerne var gode og velholde. Kostalden var ældst, mens hestestalden var fra 1909 og vognporten fra 1911, Stuehus og svinehuset var fra 1914.

    Chr. Jensen og frue havde været på besøg på Slagels egnen og var på vej hjem fra Fodby station da de opdagede branden.

  • Tværhavegård mat. 18 gammelt nr. 15

    Tværhavegård mat. 18 gammelt nr. 15

    Gården ligger smukt i nærheden af Saltø Skov, ca. 2 km fra Fodby, den var indtil 1914 gammel og udslidt. Så man byggede et nyt stuehus i villastil i 2 etager. Det har Frontspis og tegltag. Avlsbygningerne er bygget i årene 1900 til 1914. Sydvest for gården lå en svinestald, med paptag og der hørte 2 huse til gården.

    Den første ejer, jeg har kunnet finde hedder, Rasmus Poulsen, født i 1754, han var gift med Marie Jensdatter og han står som Husmand og National Soldat. En National Soldat er en Soldat, hvervet på befaling af kongen til beskyttelse af nationen. De har af Børn Mette Rasmusdatter og Margrethe Rasmusdatter.

    Så husstanden er i 1787:
    Rasmus Poulsen Husmand, national soldat
    Marie Jensdatter Hustru
    Mette Rasmusdatter datter
    Margrethe Rasmusdatter datter dør 4 1/2 år gammel i 1791.

    De har gården indtil deres Svigersøn Niels Pedersen overtager gården, sandsynligvis efter brylluppet, med deres datter Mette Rasmusdatter i 1803. Derefter lever Rasmus Poulsen og Marie Jensdatter på aftægt til de dør, Rasmus Poulsen den 6 november 1831. Marie jensdatter har jeg ikke fundet.

    Niels Pedersen er født i Skraverup 1774, men da han dør i 1820, kun 46 år gammel, den 12 september, derefter gifter Mette Rasmusdatter sig med Christen Nielsen født i Borgnakkehuset 1798. Det sker den 7 februar 1823.

    Husstanden er i 1834 således:
    Christen Nielsen Gårdmand
    Mette Rasmusdatter hans kone
    Poul Nielsen Deres barn
    Jens Nielsen Deres barn
    Ane Marie Nielsdatter Deres barn
    Ellen Nielsdatter Deres barn

    Husstanden i 1840:
    Christen Nielsen Arvefæster
    Mette Rasmusdatter hans kone
    Ane Marie Nielsdatter Deres barn
    Ellen Nielsdatter Deres barn
    Poul Nielsen Deres barn
    Jens Nielsen Deres barn
    Hans Pedersen Plejebarn

    Husstanden i 1845 er således:
    Christen Nielsen Gårdmand
    Mette Rasmusdatter hans kone
    Ellen Nielsdatter Deres barn
    Poul Nielsen Deres barn
    Bodil Hansdatter Plejebarn fra Rønnebæk. Dette barn er en Sønnedatter til tidligere ejer Niels Pedersen. Hans Nielsen som var gift med Ane Hansdatter, de boede i Rønnebæk.
    Inger Larsdatter Enke efter husmand Anders Poulsen forsørges af Husfaderen.

    Husstanden i 1850:
    Christen Nielsen Gårdmand
    Mette Rasmusdatter Hans kone
    Ellen nielsdatter Deres datter
    Bodil Hansdatter plejedatter
    Niels Hansen Tjenestekarl
    Hans Pedersen Tjenestedreng

    Husstanden i 1855:
    Christen Nielsen Gårdmand
    Mette Rasmusdatter Hans kone
    Ellen Nielsdatter deres barn
    Margrethe Nielsen Plejedatter
    Bodil Hansdatter Plejedatter
    Peder Gabrielsen Tjenestefolk
    Niels Jensen Tjenestefolk
    Ellen Jensdatter Tjenestefolk

    Husstanden i 1860:
    Christen Nielsen Gårdmand
    Mette Rasmusdatter hans kone
    Margrethe Nielsen Plejedatter
    Bodil Hansdatter Plejedatter
    Hans Pedersen Tjenestefolk
    Hans Pedersen Tjenestefolk
    Peder Gabrielsen Tjenestefolk
    Ellen Pouelsdatter Tjenestefolk

    Mette Rasmusdatter dør 4 december 1860 af alderdom, og Christen Nielsen dør 24 November 1866 af alderdom.

    Den nye ejer hedder Christian Jensen født Holsted den 7 November 1846 og overtager gården i 1866. Han bliver gift den 15 marts 1867, med Bodil Hansdatter, født 15 december 1840, i Rønnebæk. Forældre er Lars Nielsen og Ane Hansen, hun er Niels Pedersens Sønnedatter og er vokset op på Tværhavegård.

    Således er husstanden i 1870:
    Christian Jensen Gårdmand
    Bodil Hansdatter Hans kone
    Margrethe Nielsen Slægtning Pige
    Niels jensen
    Karl Niels ???
    Karl Anne Marie Poulsen Pige

    Husstanden i 1880:
    Christian Jensen Gårdejer
    Bodil Jensen Hustru
    Mette Kirstine Jensen Datter
    Jens Christian Jensen Søn
    Jens Poulsen Tjenestekarl
    Karl Frederik Rasmussen Tjenestedreng
    Anna Margrethe Rasmussen Tjenestepige
    Ingeborg Hansen Tjenestepige

    Christian Jensen Dør i 1886 kun 40 år gammel, den 4 september. Hustruen Bodil Jensen driver gården videre. Husstanden i 1890 er derefter:
    Bodil Jensen Husmoder Gårdejer
    Jens Christian Jensen Søn
    Mette Kirstine Jensen Datter
    Hans Frederik Jensen Søn
    Niels Peter Jensen Søn
    Hans Peter Petersen Tjenestefolk
    Hans Rasmus Petersen Tjenestefolk ????
    Marie Nielsen Tjenestefolk
    Hanne Marie Rasmussen Tjenestefolk.

    Jens Christian Jensen Den 1 April 1901 overdrager Bodil Jensen gården til sin søn Jens Christian Jensen. Han har 23 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve, 1 tyr af rød dansk race, 5 heste, 6 plage og føl samt 3 får, der er ca. 60 fedesvin, foruden en del høns. Mælken leveres til Fodby andelsmejeri. Jens Christian bliver gift med Thora Julie Hansen fra lille Næstved, født 7 maj 1876. De bliver gift i Herlufsholm den 15 maj 1900, hun er datter af gårdmand Lars Hansen og Ane Margrethe Hansdatter fra lille Næstved.

    Medlem af sognerådet 1909 til 12, 1913-17 og 1925-27, medlem af kasse og regnskabsudvalget. Formand for vejudvalget og skoleudvalget.

    Husstanden i 1901:
    Jens Christian Jensen Gårdejer
    Thora Julie Jensen Husholderske og hans kone
    Bodil Jensen Forhenværende gårdejer og aftægtskone
    Mette Kirstine Jensen Slægtning lever af formue
    Niels Frederik Jacob Nielsen Tjenestefolk
    Holger Oluf Nielsen Tjenestefolk
    Anna Dorthea Jørgensen Tjenestefolk
    Nancy Jensine Petersen Tjenestefolk

    Husstanden i 1906:
    Jens Christian Jensen Gårdejer
    Thora Julie Jensen Hans kone
    Lars Kristian Jensen Barn
    Bodil Margrethe Jensen Barn
    Bodil Jensen (Hansdatter) Aftægtskone slægtning
    Mette Kirstine Jensen Slægtning formue
    Hans Frederik Jensen Slægtning
    Dorthea Jørgensen Tyende
    Anna Hildeborg Nielsen Tyende
    Jens Peter Petersen Tyende
    Niels Jacob Nielsen Tyende

    Husstanden i 1911:
    Christan jensen Gårdejer
    Thora Jensen Hans kone
    Christian Jensen Barn
    Margrethe Jensen Barn
    Carl Jensen Barn
    Bodil Jensen (Hansdatter) Aftægt
    Mette Jensen Slægtning Formue
    J.P. Jensen Tyende
    Karl Petersen Tyende
    Thora Christiansen Tyende
    Anna Christiansen Tyende

    Christian Jensen køber gården i 1912 og bygger nyt stuehus i 1914, med tegltag. Avlsbygningerne er bygget i årende 1909 til 1914, og var med stråtag. Der hørte i 1914 2 huse til gården.

    Husstanden 1921:
    Christian Jensen Gårdejer
    Thora Jensen hans kone
    Christian Jensen Barn
    Margrethe Jensen Barn
    Carl Jensen Barn
    Bodil Jensen (Hansdatter) aftægt
    Mette Jensen Slægtning
    Kristine Petersen Tyende
    Verner Larsen Tyende
    Karl Hansen Tyende

    Husstanden i 1925:
    Jens Christian Jensen Gårdejer
    Thora Julie Jensen Kone
    Lars Christian Jensen barn Landmand
    Bodil Jensen Aftægt
    Mette Kirstine Jensen Slægtning Formue
    Ingeborg Hansine Larsen Husassistent
    Arnold Larsen Medhjælp
    Fraværende Carl Aksel Jensen Barn Landmand.

    Husstanden i 1930:
    Jens Christian Jensen Gårdejer
    Thora Julie Jensen Kone
    Mette Kirstine Jensen Slægtning
    Lars Christian Jensen Barn
    Landmand Karl Aksel Jensen Barn
    Landmand Margrethe Andersen
    pensionær Karen Marie Elisabeth Larsen Husassistent
    Knud Larsen karl

  • Christian Jensen Tværhavegård fylder 70

    Christian Jensen Tværhavegård fylder 70

    Den 15 maj 1943 blev Christen Jensen 70 år, Han er født på Tværhave gård har levet og arbejdet hele sit liv på Fodby egnen. Hans fader døde ret tidligt i 1886, derfor måtte han bestyrer gården for sin moder, selv om han var ret ung.

    Christen Jensen - TværhavegårdChristen Jensen deltog i det offentlige liv, især var det hans store interesse for Frederiksborg hesteavlen som han deltog i. Han var medlem af statens kåringskommission for den lettere hesteavl. Han var dommer i hen ved 40 år på dyrskuer. Formand for Voldgiftmændene for handel med husdyr i Næstveds politikreds.

    Han havde en mængde tillidshverv, han har i årene være medlem af sognerådet fra 1909-17 og igen fra 1925-37, og dets formand 2 gange fra 1909-13 og fra 1925-27.

    Han var stadig i fuld vigør til sin 70 årsdag.

  • Kirkebjerggård

    I 1771 er det Niels Jensen, der havde gården i Arvefæste, han er døbt i 1749, og dør i 1827, blev gift med Anne Jensdatter, døbt i 1756.

    Husstanden på kirkebjerggård er i 1787 er således:
    Niels Jensen Gårdmand
    Anne Jensdatter Hustru
    Ellen Nilsdatter Deres barn
    Jens Nielsen Deres barn
    Lars Jensen Tjenstefolk
    Sitzel Pedersdatter Tjenstefolk.

    Husstanden på Kirkebjerggård er i 1801 således:
    Niels Jensen, Anne Jensdatter husbond og hans kone
    Ellen Nielsdatter Deres barn
    Jens Nielsen Deres barn
    Søren Nielsen Deres barn
    Maren Nielsdatter Deres barn
    Hans Nielsen Deres Barn
    Søren Hansen Separeret tjenestekarl
    Jens Hansen Insider
    Ellen Hansdatter Hans kone.

    Deres Søn Søren Nielsen døbt i 1788, bliver gift med Maren Pedersdatter, hun er datter fra Dyremosegård, hendes forældre var Peter Olsen og Maren Larsdatter. Søren og Maren bliver gift i 1814 den 28-9 i Fodby kirke. Han overtager gården men, desværre dør Søren Nielsen allerede i 1819 den 15-5 1819. Han er slået ihjel af et lynnedslag ved Præstø.

    Men forinden har de nået at få 3 børn Maren Sørensdatter født 4-1 1817, Jens Sørensen født 15 November 1814. Han bliver senere gift med Ole Petersens enke på Dyremosegård. og Hans Sørensen født 28 februar 1819. Han bliver senere gift med Ole Petersens enke på Dyremosegård.

    Maren Pedersdatter gifter sig igen med Hans Nielsen i 1823 den 26 Januar. Han er broder til Søren Nielsen.

    Husstanden på gården er i 1834 er således:
    Hans Nielsen, Maren Pedersdatter Gårdmand og hans kone
    Maren Sørensdatter, Sørens Nielsen barn
    Hans Sørensen, Søren Nielsens barn
    Søren Hansen Deres barn
    Marie HansDatter Deres barn
    Karen Hansdatter Deres barn
    Ane Lisbeth Hansdatter Deres barn
    Ellen Lisbeth Hansdatter deres barn
    Christian Meisner Tjenstefolk
    Karen Hansdatter Tjenstefolk

    Husstanden i 1840 ser således ud:
    Hans Nielsen, Maren Pedersdatter Gårdmand og hans kone
    Maren Sørensdatter Søren Nielsens Barn og lever af Skræddersyning
    Hans Sørensen Søren Nielsens barn
    Marie Hansdatter Deres barn
    Karen Hansdatter Deres barn
    Ane Andersdatter Tjenstepige
    Niels Jensen Tjenestedreng.

    Søren Hansen, Maren Pedersdatter og Hans Nielsens søn, er i 1840 tjenestekarl hos Ole Pedersen, Dyremosegård og i 1845 hos Hans Lund.

    Hans Nielsen dør 3 maj 1842 44 år gammel, og i 1850 ser husstanden således ud:
    Maren Pedersdatter Gårdmandsenke
    Søren Hansen Hendes Barn Kommet hjem igen
    Niels Hansen Hendes barn
    Karen Hansen Hendes barn
    Ane Lisbeth Hansen Hendes barn
    Ellen Kirstine Jensdatter Plejebarn i datters sted
    Niels Larsen Tjenestedreng

    Enken laver en aftægtskontrakt i 1856, med sønden Søren Hansen som hun har solgt gården til. Som i kan læse af kontrakten, er hun en meget standhaftig dame, og ved lige hvad hun vil have.

    Aftægtskontrakt.

    Undertegnede Maren Pedersdatter, enke efter for længst afdøde Arvefæstegårdmand Hans Nielsen i Fodby, der i forening med lauværge gårdmand jens Pedersen sammesteds, ved Købekontrakt af dags dato har solgt og Afhændet min arvefæstegård matrikel 11, hvis jorde i den ny matrikel er anført under nr. 4 til min søn Søren Hansen betinger mig herved følgende aftægt.

    1. Så længe jeg som hidtil finder mig tilfreds med at leve sammen med min søn eller gårdens eventuelle ejer og få mit ophold ved familiens bord erholder jeg ingen aftægt, men så snart jeg eller han måtte ønske det, er han pligtig til uden nogen opsættelser at indrette mig en bekvem aftægtsbolig der skal bestå af et 5 fagshus som tilbygges på gårdens øster længe og indrettes ganske således, som jeg måtte ønske det, navnlig vil han have at lægge brædder og stengulve hvor jeg måtte påvise, samt foruden at lade sætte en god jernkakkelovn i et af værelserne. Desuden at opføre køkkenskorsten og vaskeindretning med kedel. Huset vedligeholdelse skal være forsvarligt ind og udvendig.

    2. Når jeg således måtte flytte i min aftægtsbolig, står det mig for at medtage af bohave, gangklæder og køkkenredskaber, som jeg måtte finde nødvendig, selv om det måtte være alt, hvad jeg ejer, desuden er jeg berettiget til samme tid at udtage af gårdens besætning, 4 køer og 4 får, hvoraf, han skal græsse og fodre mig 2 køer og 3 får iblandt gårdens besætning og mine kreaturer skal stedse være på bedste pleje iblandt hans egne. Såfremt nogle af disse mine kreaturer enten måtte dø eller jeg af en eller anden grund ønsker den ombyttet skal det stå mig frit for at udtage nye af gårdens besætning.

    3. Jeg forbeholder mig, for min livstid en haveplet, ved aftægtsboligen på 2 Skæpper lands størrelse, som gårdens ejer holder i forsvarlig indhegnet.

    4. Gårdens ejer har fremdeles så længe jeg lever årligt at levere mig på min bopæl om end dem måtte være et andet sted, som for eksempel hos en anden af mine andre børn følgende naturalier og genstande.
    3 tdr. Rug, 3 tdr. Byg, ½ td. hvede, ½ td. Ærter, 1 td. Malt, samt at han maler det, når som helst, jeg måtte ønske det. Fremdeles et fedt svin på 7 a´8 lpd. i siderne. 4 fede gæs eller hvis jeg foretrækker det 1 td. Havre til at fede dem med, da han i så fald forinden fedningen begyndes kan levere mig dem af gårdens bedste gæs. 1 lpd. rent hør, 2 favne fri kløvet brænde, 5 læs tørv a’ 1.000 stk. l pr læs, som han har savet og kløvet. Tørvene opsætter han i mit tørvehus. Han skal om jeg måtte forlange det, besørge bagning og brygning. I penge betaler han mig årligt 30 rdl. Alt hvad han således skal levere og den hele aftægt 1 år forud. Skulde jeg indtræde i aftægtsboligen på en anden tid end Mortensdag vil aftægten for 1 år straks være at levere mig.

    5. Når som helst jeg måtte ønske det, skal han befordre mig med heste og vogn til familie og venner, her i landet, ligeså også i sygdoms tilfælde er pligtig at hente læge og medicin og afholde de dermed forbindende udgifter.

    6. Det er en selvfølge at jeg har fri adgang til vandet i gården samt ret til at kontrollere hvorvidt mine egne kreaturer nyder den rigtige pleje. Småkreaturerne er jeg berettiget til at holde enten for mig selv eller iblandt ejerens egne kreaturer.

    Undertegnede Søren Hansen forpligter herved mig og efterkommende ejere af gården, samvittigheds fuldt at opfylde foranstående kontrakt, i alle ord og punkter, hvorfor jeg gives panteretlighed i gården, næst efter arveafgiften for det stemplede papir, hvorpå denne kontrakt er affattet, bemærkes at aftægten, er ansat i værdi således:

    Husly 20 Rigsd.
    3 tdr Rug 20 “
    3 tdr Byg 20 “
    ½ td Hvede 5 “
    ½ td Ærter 5 “
    1 td Malt 8 “
    1 svin 20 “
    4 Gæs 8 “
    1 lpd Hør 4 “
    2 fagne brænde 16 “
    5 læs Tørv 10 “
    I penge 30 “
    Græsning 2 køer og 2 får 50 “
    Summa 245 rdl 18 sk.
    Som 5 gange taget udgør 1225 Rdl 90 sk.

     

    Til bekræftelse om forestående er denne kontrakt af parterne underskrevne i vitterligheds overværelse

    Fodby den august 1856
    Maren Pedersdatter
    J. Pedersen Mfp.
    Søren Hansen

    Til vitterlighed
    H. Jacobsen Nyeboe

    Søren Hansen, bliver gift med Maren Madsdatter fra Baunegård den 2-7 1858. Husstanden er i 1860 således:

    Søren Hansen Gårdmand
    Maren Madsen hans kone
    Ellen Kirstine Sørensen deres barn
    Maren Pedersdatter på aftægt
    Jacob Andersen bliver forsørget
    Frederik Olsen bliver forsørget
    Ane Marie Pedersen tyende
    Karen Marie Frandsen tyende

    Søren Hansen dør dog allerede i 1860 den 19 juni Hvor efter enken gifter sig med Niels Mortensen. Det sker 25 Februar 1861, han er født i Sneslev den 18-3 1826 Husstanden i 1870 er således:

    Niels Moetensen husfader gårdmand
    Maren Madsen hans kone
    Ellen Kirstine Hansen barn
    Niels Hansen Tyende
    Hans Johansen Tyende
    Karen Marie Fransen Tyende
    E. Marie Hansen Tyende
    Maren Pedersdatter på aftægt

    Maren Pedersdatter dør af alderdom, 22 August 1878 hos sin datter, i Jenstrup, Vallensved sogn.

    Husstanden ser således ud i 1880:
    Niels Mortensen Husfader, gårdmand
    Maren Madsen hans kone
    Ellen Kirstine Hansen hendes datter
    Niels Morten Christiansen Tjenestekarl
    Anders Rasnussen tjenestekarl
    Niels Christian Sørensen tjenestedreng
    Mette Marie Christensen tjenestepige
    Laurine Rasmussen Tjenstepige

    Husstanden i 1890
    Niels Mortensen Husfader, gårdmand
    Maren Madsen Hans kone
    Ellen Kirstine Hansen hendes barn
    Jørgen Larsen Tjenestekarl
    Carl Laurits Albert Andersen Tjenestekarl
    Rasmus Christian Nielsen Tjenestekarl
    Eline Marie ?? Tjenestepige
    Anna Bolette Jensen Tjenestepige

    Den 22 marts 1892 bliver Ellen Kirstine Hansen gift med Teglværks ejer Rasmus Olsen Ladby. Rasmus Olsen havde Ladbygårds Teglværk som han overtog i 1894 og den 21 marts 1895 får de Maren Oline Dorthea Olsen.

    Kirkebjerggårds husstand i 1901:
    NIELS Mortensen Gårdmand, husfader
    Maren Madsen Hans kone
    Jørgen Larsen Tjenestekarl
    Karl Ludvig Henriksen Tjenestekarl
    Hansine Sophie Hansen Tjenestepige
    Anne Elisabeth Marie Pedersen Tjenestepige
    Hanne Kirstine Jensen Tjenestepige

    Husstanden i 1906:
    Niels Mortensen Gårdmand, Husfader
    Maren Madsen Hans kone
    Niels Peter Jørgensen
    Thora Elisabeth Petersen
    Ingeborg Thora Helene Andersen
    Alle 3 Tjenestefolk

    Niels Mortensen dør 11-6 1906, 80 år af alderdom, og Maren Madsen dør 79 år gammel den 9 marts 1911. Det er Maren Oline Olsen datter af Teglværks ejer Rasmus Olsen, Maren Madsens Barnebarn der arver gården. Hun forpagter gården ud til Hans Jensen fra Dyremosegården født den 19 januar 1885. Gift med Karen Marie Andersen født 14 marts 1889 Bistrup Merritzhøj. Datter af Mads Andersen og Anne Kirstine Jørgensen.

    Husstanden i 1911:
    Hans Peter Jensen Gårdforpagter
    Anne Margrethe Jensen Hans kone
    Hans Alfred Jensen
    Jenny Rasmine Jensen
    Chr. Rasmus Jensen
    Asta Hedvig Jensen
    Karl Charles Jensen
    Jens Peter Frode Jensen
    Erna Marie Jensen
    Aller 7 deres børn
    Karl Frederik Poulsen Tjenestekarl.

    Eigil Christian Eriksen karl på gården i 1940-41 fortæller:

    Jeg bliv fæstet for vinteren 1940-41 for 350 kr. Hans Jensen kom til Rønnebæk, hvor jeg boede hos mine forældre, for at hente mig, mit skab og kasse. Han fik kaffe inden hjemturen.

    Hans jens var født på Dyremosegård, broderen Karl og søsteren Kristine havde gården. En anden søster var gift med ejeren af den pæne gård med et tårn i Bistrup, Hendes afdøde mand var broder til Peder Kristoffersen Vestergård i Rislev.

    Karen Hans Jensens kone kom fra gården med tårnet, de havde 3 børn, Poul, Anna Luise og Grethe. Ejner Bentsen var husmand og kom hver morgen kl. 5 og hver aften kl. 17 sammen med konen for at malke. Poul sønnen og jeg stod op hver morgen kl. 6 og jeg kører hestegødning ud og Poul strigler hestene. Hestene blev fodret 3 gange dagligt med valset havre, halm og vandet. Senere går vi i kostalden og kører gødning ud, fejer krybberne og giver kerne, vand, halm og kålrabi.

    Kl. ca. 7,30 holder vi frokost hvor vi får mad og kaffe. Derefter bliver hestene spændt for og der bliver kørt kålrabi, dette foregår indtil middag kl. 12, hvor vi spiser og sover middagssøvn. Det bliver dog ikke til mere end til kl. 13, for så skal køerne igen have kerne vand kålrabi og halm. Herefter drikker vi eftermiddagskaffe. Derefter bliver der igen kørt kålrabi indtil kl. 17, hvorefter der bliver spændt fra og vi spiser til aften kl. 18.

    Mælken bliver hver dag sat ud ved vejen og afhentet og kørt til Fodby mejeri. Hen ad formiddagen er mælkejungerne kommet hjem.

    Kirkebjergård havde ca. 80 td. ld. og besætningen var således:
    7 Frederiksborgheste
    6 Frederiksborg Plage
    16 malkekøer røde
    2 tyre
    4 kalve
    10 kvier
    6 søer med 40 pattegrise
    30 fedesvin
    100 høns.

    Det var hestefrisøren Hans Jacob Jensen som var pensionist og boede i det gamle stuehus til Toftegård der kom og ordnede hestene til dyrskue eller kåring. Han havde saks barbermaskine og klippemaskine til at ordne manke og hale. Det var Lars Peter Nielsen der kørte og samlede æg i sin lastbil, og dyrlægen og hans søn fra Brandelev A. Hansen der kom når der var behov for det.

    Kornet blev tærsket efter behov, der var et nyt tærskeværk drevet af en elmotor. Der blev tærsket i laden og efter tærskning blev det kørt ud til den røde lade uden ved Næstved Slagelse landevejen. Kornet kom i sække og sat på kornloftet. Halmen på staldloftet.

    På gården var der af maskiner En selvbinder på gummihjul, hesterive, 3 taarup plove, 2 17 tands tip – top harver, 2 4- leds haver, ladvogn, 3 fjællevogne, 1 dobbelt radrenser.

    Vinteren var med meget sne og 30 graders frost og Karl Jensen på Dyremose var snefoget og da kommunen ikke ejede en sneplov, måtte vi ud og kaste sne. Der var samlet en 15-20 mand i mange dage.

    Ejner fortæller videre at det var Peter Pedersen fra Kyse der kom og slagtede, han blev senere vognmand. Når der blev vasket trak Ejner eller jeg rullen når Karen havde vasket og skulle have rullet tøj.

    Videre fortæller han at såsæden blev renset på Vallensved mølle inden den blev sået. Hans Jensen var i sin tid med til at starte Næstved og omegns Kvægavlerforening. Her blev der købt 2 forenings tyre, som blev opstaldet hos Laurits Jespersen i Vridsløse, det kostede 20 kr. at for en ko løbet hos foreningen. Senere blev det til flere tyre og tyrestationen blev bygget i Ulse Olstrup ved Rønnede.

    Jeg rejste fra gården i 1941 og Poul sønnen kom til Karrebæk for at lærer at dyrke frø. Anna Luise kom ud at tjene. Poul overtog gården i ca. 1949, blev gift og fik 2 sønner og 1 datter. Grethe Blev gift med sognerådsformand hans Christensen Taastrupgård. Hyllinge. Anna Luise blev gift med Johannes Drost på Merritzhøj Bistrup, de overtog gården efter en faster. Senere flyttede de til Johannes føde gård ved Korsør.

  • Smeden i Fodby – Holger Christensen

    Smeden i Fodby – Holger Christensen

    Smeden Holger ChristensenEn stille formiddag over kaffe, en rullepølsemad og en tør Whisky, fortæller han om sit liv.

    “Jeg er født i Skellerup Svendborg sogn, hvor min far var smed og husmand. Far hed Frederik Christensen og mor hed Johanne, de blev gift i Skellerup i 1895. Min far har fartet meget omkring, da han var ung, var han bland meget andet beslagsmed i den amerikanske hær. Jeg nåede aldrig længere end til Fodby, i en alder af 23 år. Jeg er vokset op i Skellerup og er født 12 oktober 1901“, siger han medens han puster røg ud fra en Flora Danica.

    Man bemærker hans hænder der har format til at side på en smed. “Det var i 1925 jeg kom hertil og har været her i 40 år. Jeg blev gift med Marie, hun er fra Haslev, og så talte jeg meget Fynsk, til tider svær at forstå, men det gik jo alligevel. Vi havde jo landbrugskrisen i trediverne, med det nytter jo ikke noget at sætte sig og sukke, vi kæmpede videre“.

    Smeden stopper op et øjeblik i sig talestrøm, og ser ud af vinduet på foretagsomheden uden for smedjen. På skiltet udenfor står der, Smedje og Cykelhandel.

    “Jeg kan skaffe alt” siger han, og tilføjer “jeg har det dårligt, hvis jeg ikke kan. Nu er det jo ikke så meget cykler, men mejetærskere, traktorer og landbrugsredskaber det drejer sig om. Vi har bygget til her, hvert år, og har fået en ganske pæn forretning ud af det. Da vi startede, havde vi en omsætning på et halvt hundrede tusinde. Nu ligger vi på tre til fire millioner.”

    En nydelig mand er smeden, en solid krop, tæt ved garderhøjde. Ansigtet er åben, med milde øjne, under svære øjenbryn, som man dog, har en anelse om, kan trække sig sammen, til en buldrende torden.

    Han går ud i køkkenet efter mere kaffe og siger “jeg står op klokken 5 og arbejder til jeg ikke orker mere. Har det bedst med at der sker noget omkring mig. Jeg har nogle gode medarbejdere, kunder og en dejlig egn med dejlige mennesker”.

    Smeden sidder uroligt, og sender en besked ud til sine folk og fortsætter så, “ jeg har nu haft vinden i ryggen, da først krigen var overstået, begyndte der at ske en masse i landbruget. Arbejdskraften forsvandt, og det blev maskinerne, der erstattede mændene. Men det er blevet vanskeligere at handle i dag, konkurrencen er større, og udviklingen inden for maskiner er stor”.

    Smeden fortsætter “ Mange gange har vi sagt til landmanden dette er det nyeste inden for maskiner og så inden for et par år købt det tilbage til jernprisen. Men hvis landmanden hele tiden vil vente på den nyeste model får han jo aldrig mekaniseret”.

    Man aner en mand der kun sidder ved skrivebordet når det er højst nødvendig. Hans liv er i bevægelse, han henter nogle gamle fotografier frem og siger “ man skal nu ikke undervurdere landmændene, de ved meget om maskiner i dag. De kan selv vurdere tingene, de vil jo helst have meget for den gamle maskine og den nye skal ikke koste noget. Konkurrencen i dag sørger for at priserne går ned.”

    Fodby – smeden fortæller videre “ Jeg har en lille gård i Fodby på 30 tønderland, som jeg er meget glad for. Besætningen består af brugte maskineri staldene, og på markerne er den enten korn eller solbær. Vi har 7 tønderland med solbær, som er en ganske god afgrøde. Det er jo også rat at have noget at falde tilbage på, når jeg en dag holder op her i smedjen”. Han siger underfundigt “Hvis jeg da ellers får tid”.

    Fodby smeden holdt 40-års jubilæum 1. februar 1965, det blev holdt i Fodby forsamlingshus hvor der var åben hus. Som smeden sagde “man kunne bare falde inden for“.

  • Fodbygård

    Fodbygård

    FodbygårdFodbygård var en gammelt sædegård. En sædegård er en stor gård hvor ejerens kunne bo. Til sædegården var knyttet nogle privilegier, først og fremmest skattefrihed og tiendefrihed for jorden. Indtil enevældens indførelse i 1660, var en sædegård forbeholdt de adelige. Derefter kunne alle eje en sædegård forudsat at den havde mindst 200 tønderland hartkorn indenfor en afstand af 2 mil.

    Fodbygård er nævnt første gang i 1272, og voldstedet af det ældre Fodbygård ligger vest for det gamle Fodbygård mellem landevejen og Bøssevænge skov, ca. 4 km. Nordvest for Fodbygård.

    Fodbygård bestod af en firkantet gårdtomt, ca. 140×140 m , omgivet af en gravsænkning, Voldstedet blev udgravet af Nationalmuseet i 1950-erne, her blev der afdækket rester af et stenhus, 20 x 13 m, med kælder og dele af stolpebyggede huse, bindingsværkshuse og brønde. Alle bygninger er omgivet af både en indre og en ydre voldgrav. Man fandt også en jordfæstegrav fra yngre romertid inden for voldstedet.

    Manden der havde gården var Oluf Lange, han var biskoppens foged, på Fodbygård og Bjernede. Det var Len under Roskilde biskoppen, og Fodby Len var et temmelig stort gods. Under dette hørte hele Fodby by med dens 20 gårde og 3 gårdsæder (en jordlejer eller husmand) og dernæst samtlige gårde i Bistrup og Skraverup byer der var 14 og 5 og 2 gårde i ydernes. Så var der 3 gårde og møllen i Holløse og Guderup by med dens 3 gårde. Og til sidst Ebbe mølle med Ebbegård.

    Oluf Lange har stedet indtil 1310 hvor efter hans søn overtager det Ole Olufsen Lunge. Det er altså et len der arves, og han har det til 1340 hvor Jep Olesen Lunge får det overdraget. Jep Olesen Lunge har det indtil 1370, hvor efter man i en periode ikke ved ret meget om stedet, ud over at det stadig hører under Roskilde Biskoppen.

    Så i 1536 har kronen fået overdraget stedet, og bønderne i Fodby, Bistrup og Skraverup blev under reformationen lagt ind under Saltø. Reformationen er betegnelsen for den omvæltning af kirken der skete i 1536, da man overgik fra katolicismen til protestantisme.

    Fodbygård blev forlenet til kongens ridebud Laurens van der Mølle og hans hustru Karen Nielsdatter. De ligger begravet i Fodby kirke men gravstenet er nu borte, men den blev afskrevet i en præsteindberetning 1755. Stenen lå udenfor koret og forsvandt efter 1917.

    Laurens van der Mølle skulle afregne Fodby len med:

    165 skæpper, 24 pund rug og byg
    12 ½ grise
    61 ½ får
    12 ½ lam
    6 ½ gæs
    92 høns.

    I 1598 fik lensmanden på Saltø gods ordre til at lægge den ledige Fodbygård ind under Saltø og bortfæste den. Det blev Mikkel Andersen og slottet i København skulle have 24 kapuner (kastreret Hane). Siden nævnes Anne Gødske i 1621 og senere Annike Parchmands året efter. Fodbygård overgik til Roskilde kapitlet og blev under dette til efter Svenskekrigene.

    Under Svenskekrigen 1657-60 belejrede Svenskerne Harrestedgård, og de svenske ryttere var spredt over Hyllinge , Vallensved Førslev M.fl. Sogne. Da de efter fredsslutningen drog hjemad fulgte de landevejen forbi Fodbygård.

    Her stod den daværende beboer Poul Christensen, i sin stal og kikkede på den gennem en halvdør, da en af rytterne skyder ham en pil i brystet. Det sker den 19 februar 1660. Han blev begravet i Fodby Kirke, med en grå sandsten som tidligere lå i skibets gang nu i våbenhuset vest væg.

    Marinus Hansen står som fæster i 1662 og det er sognepræsten i Roskilde Jens Frandsen Trojel der havde den i forvaltning. Som den næste ejer står Otto Pogwich, han var officer, og varetog forsyningerne under Københavns belejring. Han var medlem af krigskollegiet og var generalkrigskommissær for hele landet. Han blev assessor i højesteret samme år han købte Fodbygård. Han var ejer af en lang række herregårde, men hans private økonomi var så dårlig, at statens revisorer tvang han til at sælge gården og alt indbo. Han skyldte staten 16000 rdl., og var til sin død gældsarrestant, hans søn gik da også fra arv og gæld.

    Gården bliver solgt i 1694 til amtmand og kommandant på Bornholm, Johan Didrik von Wettberg. Han solgt den imidlertid videre til Jørgen Arenfeldt til Rugaard. Han var den berygtede heksejæger, som anvende tortur i sin forfølgelse af personer han mente var hekse. Han sælger dog gården videre til assessor Hans Drejer tillige med Sortebrødregaarden ved Næstved. Men da han tabte to retssager vedrørende jordskyld til købstaden, gik handlen tilbage igen.

    I 1701 sælger Jørgen Arenfeldt det for anden gang til søløjtnant Erik Olsen Lygaard. Men da han siden hen bliver guvernør på guineakysten, sælger han både Sortebrødregaarden og Fodbygård med tilliggende gods til Frederik Schøder.

    Så i 1711 kommer gården atter i handlen , men der blev dog ikke nogen ændring i ejerforholdet, da der var skifte over Christine Suur, Schrøders salige kæreste, som havde haft gården et års tid. Fodbygård, Fodby og Skraverup blev sat på aktion, købt af Frederik Schrøder. Tænk at man bare solgte hele byer på aktion, men mennesker og det hele.

    Næste ejer var Næstved købmanden Wilken Hornemand i 1712, som solgte i 1723 til Carl Adolf Plessen. Var en af kong Frederik den 5 rådgivere. Var venner med prins Carl og prinsesse Sofie Hedvig, Var reformvenlig og oprettede 16 skoler på sine godser til bønderne børn. Dør 1758 hvorefter Frederik Christian Plessen arver det. Det er dog en del af det Plessenske Fidikommis Godser.

    Godset brænder i 1770 det er på dette tidspunkt en fire lænet gård opklinet af ler og med stråtag. Fodbygård flytter til sin nuværende plads.

    I 1771 har Slægten Plessen det stadig, dog er det Christian Ludvig Scheel von Plessen der har det, og han sælger i 1803 til Peter Johansen de Neergaard. Der straks sælger det videre til Severin Stegler.

    Severin Stegler overgiver sine rettigheder til Lars Olsen der var Købmand i Køge. Med gården fulgte 25 ½ td. Og med gården fulgte Fodby Kirke, 18 arvefæstegårde i Fodby, tillige med Ebbegaard og Ebbe mølle. Endelig var der 5 huse med jord på Fodby Old.

    Gården er på dette tidspunkt hurtigt i handel igen i 1805 solgte Lars Olsen gården for 47000 rdl. til forvalter Jakob Christian Møller. Møllers, efterfølger blev forpagter Niels Lund i 1818, hvis søn overtog den. Nicolai R. Lund afhændede den i 1855 til Baroniet Gavnø, for 90.000 rd og ved Otto Reedtz-Thott død i 1863 blev den ved en aktion solgt til 100.250 rd, til H. E. Lage.

    Hans enke solgte det igen da han var død i 1879, til Holger Reedtz for 275.000 kr. Holger Reedtz solgte det i 1886 til samme pris til H. L. Thomas Bencard, der var rentier. Denne solgte det videre i 1911 til H. E. Pille.

    Efter Pille var greve Jørgen W. Ahlefeldt – Lauervig ejer af Fodbygård fra 1954 til 1963. Hvorefter direktør Arne Rendow købte gården. I 1966 køber Bøje taagaard Nielsen gården, og i 1983 Køber Klaus Birger Liijegren Jonsson gården. I 2005 er ejeren Lone Annette Jonsson.

    Takket forskellige Ildebrande er Gårdens bygninger nu af nyere Oprindelse. I 1906 brændte udlængerne, med den skånede hovedbygningen af bindingsværk. Denne blev ved ombygning omdannet som et led i avlsbygningerne.

    I 1959-60 brændte den atter og blev genopbygget med morderne installationer. Den nuværende hovedbygning er opført, efter en brand i 1941.

  • Katrinelund brænder

    Katrinelund brænder

    KatrinelundKatrinelund blev som alle de andre gårde i Fodby, købt til arvefæste under Fodbygaard i 1795. Det var Ole Olsen som på denne måde købte den fri.

    Han var gift med Kirsten Poulsdatter 4 børn og havde et plejebarn fra opfostringshuset. Børnene var Ole Olsen, Maren Olsdatter, Mette Marie Olsdatter, Povel Olsen og Jacob som var plejebarn.

    Da han købte gården havde han 4 tjenestefolk. De var Hans Pedersen, Anders Rasmussen, Stephen Madsen og Margrethe Olsdatter.

    Ole Olsen sælger gården til Godsforvalter Møller, som sælger den videre til Knud Lund. Men da denne dør ægtede enken Hans Lund. Men da denne også dør tidligt har enken gården indtil 1891 vor sønnen Hans Lund overtager gården. Denne dør i år 1900 og gården overtages af hans svoger Peder Hansen og dennes hustru Hansine Hansen. I 1910 dør Peder Hansen og enken overtager gården, det er hende der har gården da den brænder. Den er dog forpagtet ud til Lerche og hans hustru.

    Gården brænder sidst August 1921, og det er en lynbrænd. Ved 16.30-tiden drog et heftigt uvejrover egnen, med torden og hagl. Nedslaget fandt sted i den østre længe, en lade. Der gik straks ild i stråtaget, hvorpå det bredte sig til udbygninger, staldbygninger og stuehuset. En tid var der fare for at ilden ville brede sig til en hus nær gården , men heldigvis vendte vinden så de slap med skrækken.

    På gården var der kun en ung pige hjemme og den første der bemærkede branden var en ung mand brandmand der var ansat i Københavns brandvæsen, men var på besøg i Fodby. Han sprang straks ind i stalden, og redede de fleste dyr der stod på stald. Naboerne var for øvrigt kort tid efter på stedet og hjalp til. Herved lykkedes det at redde det meste indbo ud i haven.

    Der indebrændte en ung tyr og en 2 års hoppe. Desuden brændte al den høstede sæd og et tærskeværk samt en automobil. Sprøjterne fra Fodby og Næstved var mødt, og i fællesskab blev der sprøjtet store mængder vand på det store bål.

    Gården bestod af ældre, godt vedligeholdte bygninger, forpagtet af Lerche. Denne og hans hustru var på besøg på Lolland og var på vej hjem, da branden opstod. Det brændte til langt ud på natten, og kunne ses helt fra Næstved.

  • Bregnebjerg telefoncentral

    Bregnebjerg telefoncentral

    I 1881 blev den første telefoncentral oprettet i København, med 22 abonnenter. Samtalerne ekspederedes af en telefonist, som kunne – men ikke måtte – lytte til samtalerne.

    Jobbet som telefonist gav naturligvis et indgående kendskab til folks gøren og laden. Alle kendte alle i den lille landsby, og det gav nogle ekstra ydelser, når man ikke kunne huske nummeret på en person, sagde man bare “stik mig smeden eller stik mig købmanden“.

    Bregnebjerg telefoncentralNår en abonnent ønskede at telefonere, foregik det via centralboret med klapper der faldt ned og med propper hvorigennem samtalerne foregik. Når så samtalerne var færdige ja så faldt en anden klap ned, og så tog man proppen ud og man skulle huske at ringe af fortæller faster Ida. Det foregik med håndsving i starten, og senere med en knap.

    I Fodby var Hans Larsen centralbestyrer, den lå i forsamlingshuset med åben fra kl. 7 til 20 i Marts til Oktober, og fra November til Februar åben fra 8 til 20. På helligdage fra 8 til 11. Senere til kl. 16. Den havde 35 abonnenter i 1924, fordelt på i Fodby, Bistrup og Guderup. Nr. 1 havde Hans Lund, og Niels Sørensen Bistrup skole nr. 2, senere blev det Fodby station der havde nr. 2.

    Faster Ida fortæller at hun ikke kan huske hvornår den blev startet, men at hun sad der siden 1939, da var hun 10 år gammel, det var ikke lovligt, men alle farmors børn også Peter har hjulpet til med centralen. Farmor sad der i starten, men hun skulle jo også passe forsamlingshuset. Ida fortæller at de ikke kunne deltage i fester før klokken 16, for telefonen skulle jo passes. Senere blev det at man skulle passe telefonen døgnet rundt. Det foregik ved at man satte en alarm op i soveværelset. Man skulle jo kunne få fat i brandvæsnet eller lægen siger Ida.

    Senere blev centralen flyttet op hos min farbroder Peter, Ida siger at hun ikke husker hvor det blev gjort, men at hun stadig hjalp til der omme når Peter skulle ud til et eller andet. Han havde ellers en dame fra Stenbæksholm til at sidde der, men hun skulle jo også have fri.

    Ida og jeg blev enige om, ved at regne tilbage, at centralen ca. stoppede i 1972 da der blev fuldautomatiseret.

    – 1924 var der 35 abonnenter
    – 1943 var der 60 abonnenter
    – 1949 var der 81 abonnenter

  • Oversognet og nedensognet i 1880

    Sognet var skilt i to dele, der var oversognet der var Fodby, og nedensognet som var Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm. Grunden til at man brugte denne betegnelse i 1870 og 1880-erne, var at man betragtede Fodby som den fine ende. Det var bøndergårde og gode mindre hjem, samt her lå kirken.

    I nedensognet havde gårdmændene det vanskeligt, og det hændte at nogle måtte gå fra hus og hjem. Der gik også rygter, i nedensognet om at Fodby var Danmarks rigeste landsby.

    De to dele af sognet havde heller ikke meget omgang men hinanden. Skete det at en Fodbyer have forvildet sig ind i et Bistrupselskab , ja så stod der en respektfuld stilhed og andagt omkring ham, og han brød som regel tidligere op end de andre.

    De var heller ikke så flittige kirkegængere i nedensognet, i hvert slet ikke når det var dårligt vejr.  De var ikke kirkelig interesseret, ofte måtte de kirkelige handlinger aflyses, på grund af manglende tilslutning.  Naturligvis var man ærbødig og retskaffen, det lå i opdragelsen, men det optog ikke sindene. De religiøse bevægelser var på Karrebæk egnen og hen af Skælskør til.

    Man talte kun om kirken når det gjaldt offer, kirke – og præstetiende, man talte tit om hvordan man ved disse ydelser havde taget den gamle Pastor Mackespang og tidligere Schmidt ved næsen. Præsten viste man Ærbødighed, når han var tilstede, men ellers var han genstand for grin og nedrakning.

    Mackespang var en gammel skikkelig mand, der var stillet noget i skyggen af nabosognets præster, Vallensved, Karrebæk og Marvede. Det kunne ske at præsten ved festlige lejligheder blev indbudt til gilde i de finere hjem. Så manglede der ikke ærbødighed, men der stod en mystik omkring ham.

    Når han talte lyttede man, og der var stilhed i stuen når han tav. Hvis der var nogen der ville tale uden om præsten, blev vedkommende hurtigt bragt til tavshed. Ligeledes hvis præsten et øjeblik kikkede ind i øverstestuen, hvor dansen gik, så forsatte man nok dansen men man undlod trampe takten, som ellers var sædvane.

    Det skete også at Pastor Mackespang kom på visit, og folkene på stedet de viste ikke hvilke ben de skulle stå på. Børnene flygtede ud i køkkenet, og turde knap nok trække vejret, indtil han var gået igen.

    Respekten for overklassen var solidt indgroet. Det var med rædsel at man gik ned til Saltø Godskontor med  arveafgiften, eller på Fodbygård med kirketiende. Man stod på strømpesokker og bankede på døren , svagt og forknyt, med lange mellemrum. Når man endelig kom ind og slap af med pengene, og vel ud igen, så følte man sig lykkelig og befriet. Man var sluppet for at blive til grin og eller at have fået skældt huden fuld.

  • Lidt om Sognerådet

    Det var kun gårdmændene der kom i sognerådet og det var genstand for stor omtale at den belæste Væver Hans Larsen ude på Møllevænget kom ind i sognerådet. Han var meget betænkelig ved sådan at komme ind i gårdmændenes lag. Ved det første møde var han meget nervøs og ulykkelig, skønt han var mere kvalificeret end de andre.

    Sognefogeden boede naturligvis i Fodby, og han var den rigeste af dem alle, Jens Pæ’esen hed han. Han var en lille rundrygget mand , med et glat ,rødt ansigt, sammenknebet mund og små livlige øjne. Hele han væsen var præget af mild jævnhed og urokkelig fasthed. Han havde stor respekt hos alle.

    Sognerådsformanden var også en fra Fodby, men senere blev det en fra nedensognet. Det var gårdmand Chr. Hansen fra Stenbæksholm, han kunne kun skrive sit navn. Men han havde en søn, Hans Chr. Hansen som lige var kommet hjem fra Hindholm Højskole. Han var en dygtig bonde, god til at tale og forholdsvis belæst, og så havde han en god håndskrift, der gik ry om i hele sognet.

    På hans kvalifikationer blev faderen sognerådsformand. Senere blev det jo Peder Jensen i samme by. Han blev i en årrække en af sognets mest fremtrædende. Han var kendt i vide kredse og flere gange opstillet til folketinget.

    Sognerådsmøderne blev holdt på omgang hos medlemmerne. Der var altid en vis spænding hos alle på gården, mens de syv vise holdt råd, om sognets ve og vel. Møderne blev altid holdt i Sovekammeret, det var dengang de fleste hjems stadsstue. Sengen var dækket af et blåternet lærredstæppe og i den øvrige del af stuen stod sofaen et bord og en enkelt stol.

    Fik man gæster hed det værsgo at gå op i sovekammeret. I øverstestuen havde ingen siddepladser kun skabe og kister langs væggene, den blev kun brugt til sammenkomster og dans.

    Hans Chr. Hansen førte protokols, og der blev drukket mange Thevandsknækte ved disse sognerådsmøder. Forhandlingerne blev af den grund noget højrøstet, og man kunne ikke undgå at hører hvad der foregik bag den lukkede dør. De fik ikke noget at spise kun en gang om året når ligningen fandt sted blev der sammenskudsgilde på mødestedet.