I 1771 er det Niels Jensen, der havde gården i Arvefæste, han er døbt i 1749, og dør i 1827, blev gift med Anne Jensdatter, døbt i 1756.
Husstanden på kirkebjerggård er i 1787 er således:
Niels Jensen Gårdmand
Anne Jensdatter Hustru
Ellen Nilsdatter Deres barn
Jens Nielsen Deres barn
Lars Jensen Tjenstefolk
Sitzel Pedersdatter Tjenstefolk.
Husstanden på Kirkebjerggård er i 1801 således:
Niels Jensen, Anne Jensdatter husbond og hans kone
Ellen Nielsdatter Deres barn
Jens Nielsen Deres barn
Søren Nielsen Deres barn
Maren Nielsdatter Deres barn
Hans Nielsen Deres Barn
Søren Hansen Separeret tjenestekarl
Jens Hansen Insider
Ellen Hansdatter Hans kone.
Deres Søn Søren Nielsen døbt i 1788, bliver gift med Maren Pedersdatter, hun er datter fra Dyremosegård, hendes forældre var Peter Olsen og Maren Larsdatter. Søren og Maren bliver gift i 1814 den 28-9 i Fodby kirke. Han overtager gården men, desværre dør Søren Nielsen allerede i 1819 den 15-5 1819. Han er slået ihjel af et lynnedslag ved Præstø.
Men forinden har de nået at få 3 børn Maren Sørensdatter født 4-1 1817, Jens Sørensen født 15 November 1814. Han bliver senere gift med Ole Petersens enke på Dyremosegård. og Hans Sørensen født 28 februar 1819. Han bliver senere gift med Ole Petersens enke på Dyremosegård.
Maren Pedersdatter gifter sig igen med Hans Nielsen i 1823 den 26 Januar. Han er broder til Søren Nielsen.
Husstanden på gården er i 1834 er således:
Hans Nielsen, Maren Pedersdatter Gårdmand og hans kone
Maren Sørensdatter, Sørens Nielsen barn
Hans Sørensen, Søren Nielsens barn
Søren Hansen Deres barn
Marie HansDatter Deres barn
Karen Hansdatter Deres barn
Ane Lisbeth Hansdatter Deres barn
Ellen Lisbeth Hansdatter deres barn
Christian Meisner Tjenstefolk
Karen Hansdatter Tjenstefolk
Husstanden i 1840 ser således ud:
Hans Nielsen, Maren Pedersdatter Gårdmand og hans kone
Maren Sørensdatter Søren Nielsens Barn og lever af Skræddersyning
Hans Sørensen Søren Nielsens barn
Marie Hansdatter Deres barn
Karen Hansdatter Deres barn
Ane Andersdatter Tjenstepige
Niels Jensen Tjenestedreng.
Søren Hansen, Maren Pedersdatter og Hans Nielsens søn, er i 1840 tjenestekarl hos Ole Pedersen, Dyremosegård og i 1845 hos Hans Lund.
Hans Nielsen dør 3 maj 1842 44 år gammel, og i 1850 ser husstanden således ud:
Maren Pedersdatter Gårdmandsenke
Søren Hansen Hendes Barn Kommet hjem igen
Niels Hansen Hendes barn
Karen Hansen Hendes barn
Ane Lisbeth Hansen Hendes barn
Ellen Kirstine Jensdatter Plejebarn i datters sted
Niels Larsen Tjenestedreng
Enken laver en aftægtskontrakt i 1856, med sønden Søren Hansen som hun har solgt gården til. Som i kan læse af kontrakten, er hun en meget standhaftig dame, og ved lige hvad hun vil have.
Aftægtskontrakt.
Undertegnede Maren Pedersdatter, enke efter for længst afdøde Arvefæstegårdmand Hans Nielsen i Fodby, der i forening med lauværge gårdmand jens Pedersen sammesteds, ved Købekontrakt af dags dato har solgt og Afhændet min arvefæstegård matrikel 11, hvis jorde i den ny matrikel er anført under nr. 4 til min søn Søren Hansen betinger mig herved følgende aftægt.
1. Så længe jeg som hidtil finder mig tilfreds med at leve sammen med min søn eller gårdens eventuelle ejer og få mit ophold ved familiens bord erholder jeg ingen aftægt, men så snart jeg eller han måtte ønske det, er han pligtig til uden nogen opsættelser at indrette mig en bekvem aftægtsbolig der skal bestå af et 5 fagshus som tilbygges på gårdens øster længe og indrettes ganske således, som jeg måtte ønske det, navnlig vil han have at lægge brædder og stengulve hvor jeg måtte påvise, samt foruden at lade sætte en god jernkakkelovn i et af værelserne. Desuden at opføre køkkenskorsten og vaskeindretning med kedel. Huset vedligeholdelse skal være forsvarligt ind og udvendig.
2. Når jeg således måtte flytte i min aftægtsbolig, står det mig for at medtage af bohave, gangklæder og køkkenredskaber, som jeg måtte finde nødvendig, selv om det måtte være alt, hvad jeg ejer, desuden er jeg berettiget til samme tid at udtage af gårdens besætning, 4 køer og 4 får, hvoraf, han skal græsse og fodre mig 2 køer og 3 får iblandt gårdens besætning og mine kreaturer skal stedse være på bedste pleje iblandt hans egne. Såfremt nogle af disse mine kreaturer enten måtte dø eller jeg af en eller anden grund ønsker den ombyttet skal det stå mig frit for at udtage nye af gårdens besætning.
3. Jeg forbeholder mig, for min livstid en haveplet, ved aftægtsboligen på 2 Skæpper lands størrelse, som gårdens ejer holder i forsvarlig indhegnet.
4. Gårdens ejer har fremdeles så længe jeg lever årligt at levere mig på min bopæl om end dem måtte være et andet sted, som for eksempel hos en anden af mine andre børn følgende naturalier og genstande.
3 tdr. Rug, 3 tdr. Byg, ½ td. hvede, ½ td. Ærter, 1 td. Malt, samt at han maler det, når som helst, jeg måtte ønske det. Fremdeles et fedt svin på 7 a´8 lpd. i siderne. 4 fede gæs eller hvis jeg foretrækker det 1 td. Havre til at fede dem med, da han i så fald forinden fedningen begyndes kan levere mig dem af gårdens bedste gæs. 1 lpd. rent hør, 2 favne fri kløvet brænde, 5 læs tørv a’ 1.000 stk. l pr læs, som han har savet og kløvet. Tørvene opsætter han i mit tørvehus. Han skal om jeg måtte forlange det, besørge bagning og brygning. I penge betaler han mig årligt 30 rdl. Alt hvad han således skal levere og den hele aftægt 1 år forud. Skulde jeg indtræde i aftægtsboligen på en anden tid end Mortensdag vil aftægten for 1 år straks være at levere mig.
5. Når som helst jeg måtte ønske det, skal han befordre mig med heste og vogn til familie og venner, her i landet, ligeså også i sygdoms tilfælde er pligtig at hente læge og medicin og afholde de dermed forbindende udgifter.
6. Det er en selvfølge at jeg har fri adgang til vandet i gården samt ret til at kontrollere hvorvidt mine egne kreaturer nyder den rigtige pleje. Småkreaturerne er jeg berettiget til at holde enten for mig selv eller iblandt ejerens egne kreaturer.
Undertegnede Søren Hansen forpligter herved mig og efterkommende ejere af gården, samvittigheds fuldt at opfylde foranstående kontrakt, i alle ord og punkter, hvorfor jeg gives panteretlighed i gården, næst efter arveafgiften for det stemplede papir, hvorpå denne kontrakt er affattet, bemærkes at aftægten, er ansat i værdi således:
| Husly |
20 Rigsd. |
| 3 tdr Rug |
20 “ |
| 3 tdr Byg |
20 “ |
| ½ td Hvede |
5 “ |
| ½ td Ærter |
5 “ |
| 1 td Malt |
8 “ |
| 1 svin |
20 “ |
| 4 Gæs |
8 “ |
| 1 lpd Hør |
4 “ |
| 2 fagne brænde |
16 “ |
| 5 læs Tørv |
10 “ |
| I penge |
30 “ |
| Græsning 2 køer og 2 får |
50 “ |
| Summa |
245 rdl 18 sk. |
| Som 5 gange taget udgør |
1225 Rdl 90 sk. |
Til bekræftelse om forestående er denne kontrakt af parterne underskrevne i vitterligheds overværelse
Fodby den august 1856
Maren Pedersdatter
J. Pedersen Mfp.
Søren Hansen
Til vitterlighed
H. Jacobsen Nyeboe
Søren Hansen, bliver gift med Maren Madsdatter fra Baunegård den 2-7 1858. Husstanden er i 1860 således:
Søren Hansen Gårdmand
Maren Madsen hans kone
Ellen Kirstine Sørensen deres barn
Maren Pedersdatter på aftægt
Jacob Andersen bliver forsørget
Frederik Olsen bliver forsørget
Ane Marie Pedersen tyende
Karen Marie Frandsen tyende
Søren Hansen dør dog allerede i 1860 den 19 juni Hvor efter enken gifter sig med Niels Mortensen. Det sker 25 Februar 1861, han er født i Sneslev den 18-3 1826 Husstanden i 1870 er således:
Niels Moetensen husfader gårdmand
Maren Madsen hans kone
Ellen Kirstine Hansen barn
Niels Hansen Tyende
Hans Johansen Tyende
Karen Marie Fransen Tyende
E. Marie Hansen Tyende
Maren Pedersdatter på aftægt
Maren Pedersdatter dør af alderdom, 22 August 1878 hos sin datter, i Jenstrup, Vallensved sogn.
Husstanden ser således ud i 1880:
Niels Mortensen Husfader, gårdmand
Maren Madsen hans kone
Ellen Kirstine Hansen hendes datter
Niels Morten Christiansen Tjenestekarl
Anders Rasnussen tjenestekarl
Niels Christian Sørensen tjenestedreng
Mette Marie Christensen tjenestepige
Laurine Rasmussen Tjenstepige
Husstanden i 1890
Niels Mortensen Husfader, gårdmand
Maren Madsen Hans kone
Ellen Kirstine Hansen hendes barn
Jørgen Larsen Tjenestekarl
Carl Laurits Albert Andersen Tjenestekarl
Rasmus Christian Nielsen Tjenestekarl
Eline Marie ?? Tjenestepige
Anna Bolette Jensen Tjenestepige
Den 22 marts 1892 bliver Ellen Kirstine Hansen gift med Teglværks ejer Rasmus Olsen Ladby. Rasmus Olsen havde Ladbygårds Teglværk som han overtog i 1894 og den 21 marts 1895 får de Maren Oline Dorthea Olsen.
Kirkebjerggårds husstand i 1901:
NIELS Mortensen Gårdmand, husfader
Maren Madsen Hans kone
Jørgen Larsen Tjenestekarl
Karl Ludvig Henriksen Tjenestekarl
Hansine Sophie Hansen Tjenestepige
Anne Elisabeth Marie Pedersen Tjenestepige
Hanne Kirstine Jensen Tjenestepige
Husstanden i 1906:
Niels Mortensen Gårdmand, Husfader
Maren Madsen Hans kone
Niels Peter Jørgensen
Thora Elisabeth Petersen
Ingeborg Thora Helene Andersen
Alle 3 Tjenestefolk
Niels Mortensen dør 11-6 1906, 80 år af alderdom, og Maren Madsen dør 79 år gammel den 9 marts 1911. Det er Maren Oline Olsen datter af Teglværks ejer Rasmus Olsen, Maren Madsens Barnebarn der arver gården. Hun forpagter gården ud til Hans Jensen fra Dyremosegården født den 19 januar 1885. Gift med Karen Marie Andersen født 14 marts 1889 Bistrup Merritzhøj. Datter af Mads Andersen og Anne Kirstine Jørgensen.
Husstanden i 1911:
Hans Peter Jensen Gårdforpagter
Anne Margrethe Jensen Hans kone
Hans Alfred Jensen
Jenny Rasmine Jensen
Chr. Rasmus Jensen
Asta Hedvig Jensen
Karl Charles Jensen
Jens Peter Frode Jensen
Erna Marie Jensen
Aller 7 deres børn
Karl Frederik Poulsen Tjenestekarl.
Eigil Christian Eriksen karl på gården i 1940-41 fortæller:
Jeg bliv fæstet for vinteren 1940-41 for 350 kr. Hans Jensen kom til Rønnebæk, hvor jeg boede hos mine forældre, for at hente mig, mit skab og kasse. Han fik kaffe inden hjemturen.
Hans jens var født på Dyremosegård, broderen Karl og søsteren Kristine havde gården. En anden søster var gift med ejeren af den pæne gård med et tårn i Bistrup, Hendes afdøde mand var broder til Peder Kristoffersen Vestergård i Rislev.
Karen Hans Jensens kone kom fra gården med tårnet, de havde 3 børn, Poul, Anna Luise og Grethe. Ejner Bentsen var husmand og kom hver morgen kl. 5 og hver aften kl. 17 sammen med konen for at malke. Poul sønnen og jeg stod op hver morgen kl. 6 og jeg kører hestegødning ud og Poul strigler hestene. Hestene blev fodret 3 gange dagligt med valset havre, halm og vandet. Senere går vi i kostalden og kører gødning ud, fejer krybberne og giver kerne, vand, halm og kålrabi.
Kl. ca. 7,30 holder vi frokost hvor vi får mad og kaffe. Derefter bliver hestene spændt for og der bliver kørt kålrabi, dette foregår indtil middag kl. 12, hvor vi spiser og sover middagssøvn. Det bliver dog ikke til mere end til kl. 13, for så skal køerne igen have kerne vand kålrabi og halm. Herefter drikker vi eftermiddagskaffe. Derefter bliver der igen kørt kålrabi indtil kl. 17, hvorefter der bliver spændt fra og vi spiser til aften kl. 18.
Mælken bliver hver dag sat ud ved vejen og afhentet og kørt til Fodby mejeri. Hen ad formiddagen er mælkejungerne kommet hjem.
Kirkebjergård havde ca. 80 td. ld. og besætningen var således:
7 Frederiksborgheste
6 Frederiksborg Plage
16 malkekøer røde
2 tyre
4 kalve
10 kvier
6 søer med 40 pattegrise
30 fedesvin
100 høns.
Det var hestefrisøren Hans Jacob Jensen som var pensionist og boede i det gamle stuehus til Toftegård der kom og ordnede hestene til dyrskue eller kåring. Han havde saks barbermaskine og klippemaskine til at ordne manke og hale. Det var Lars Peter Nielsen der kørte og samlede æg i sin lastbil, og dyrlægen og hans søn fra Brandelev A. Hansen der kom når der var behov for det.
Kornet blev tærsket efter behov, der var et nyt tærskeværk drevet af en elmotor. Der blev tærsket i laden og efter tærskning blev det kørt ud til den røde lade uden ved Næstved Slagelse landevejen. Kornet kom i sække og sat på kornloftet. Halmen på staldloftet.
På gården var der af maskiner En selvbinder på gummihjul, hesterive, 3 taarup plove, 2 17 tands tip – top harver, 2 4- leds haver, ladvogn, 3 fjællevogne, 1 dobbelt radrenser.
Vinteren var med meget sne og 30 graders frost og Karl Jensen på Dyremose var snefoget og da kommunen ikke ejede en sneplov, måtte vi ud og kaste sne. Der var samlet en 15-20 mand i mange dage.
Ejner fortæller videre at det var Peter Pedersen fra Kyse der kom og slagtede, han blev senere vognmand. Når der blev vasket trak Ejner eller jeg rullen når Karen havde vasket og skulle have rullet tøj.
Videre fortæller han at såsæden blev renset på Vallensved mølle inden den blev sået. Hans Jensen var i sin tid med til at starte Næstved og omegns Kvægavlerforening. Her blev der købt 2 forenings tyre, som blev opstaldet hos Laurits Jespersen i Vridsløse, det kostede 20 kr. at for en ko løbet hos foreningen. Senere blev det til flere tyre og tyrestationen blev bygget i Ulse Olstrup ved Rønnede.
Jeg rejste fra gården i 1941 og Poul sønnen kom til Karrebæk for at lærer at dyrke frø. Anna Luise kom ud at tjene. Poul overtog gården i ca. 1949, blev gift og fik 2 sønner og 1 datter. Grethe Blev gift med sognerådsformand hans Christensen Taastrupgård. Hyllinge. Anna Luise blev gift med Johannes Drost på Merritzhøj Bistrup, de overtog gården efter en faster. Senere flyttede de til Johannes føde gård ved Korsør.
Den 24 oktober 1934, klokken 10.30 om aftenen, brændte Tværhavegård, en brand der lagde udlængerne i aske. Chr. Jensen og hans hustru Thora Julie Hansen var bortrejst og var på vej hjem fra Fodby station, hvor deres søn Karl havde hentet dem.
Den 1 April 1901 overdrager Bodil Jensen gården til sin søn Jens Christian Jensen. Han har 23 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve, 1 tyr af rød dansk race, 5 heste, 6 plage og føl samt 3 får, der er ca. 60 fedesvin, foruden en del høns. Mælken leveres til Fodby andelsmejeri. Jens Christian bliver gift med Thora Julie Hansen fra lille Næstved, født 7 maj 1876. De bliver gift i Herlufsholm den 15 maj 1900, hun er datter af gårdmand Lars Hansen og Ane Margrethe Hansdatter fra lille Næstved.
Christen Jensen deltog i det offentlige liv, især var det hans store interesse for Frederiksborg hesteavlen som han deltog i. Han var medlem af statens kåringskommission for den lettere hesteavl. Han var dommer i hen ved 40 år på dyrskuer. Formand for Voldgiftmændene for handel med husdyr i Næstveds politikreds.
En stille formiddag over kaffe, en rullepølsemad og en tør Whisky, fortæller han om sit liv.
Fodbygård var en gammelt sædegård. En sædegård er en stor gård hvor ejerens kunne bo. Til sædegården var knyttet nogle privilegier, først og fremmest skattefrihed og tiendefrihed for jorden. Indtil enevældens indførelse i 1660, var en sædegård forbeholdt de adelige. Derefter kunne alle eje en sædegård forudsat at den havde mindst 200 tønderland hartkorn indenfor en afstand af 2 mil.
Katrinelund blev som alle de andre gårde i Fodby, købt til arvefæste under Fodbygaard i 1795. Det var Ole Olsen som på denne måde købte den fri.
Når en abonnent ønskede at telefonere, foregik det via centralboret med klapper der faldt ned og med propper hvorigennem samtalerne foregik. Når så samtalerne var færdige ja så faldt en anden klap ned, og så tog man proppen ud og man skulle huske at ringe af fortæller faster Ida. Det foregik med håndsving i starten, og senere med en knap.