…kommer fra de idylliske øer i Smålandshavet
Til tider kan vi menneske opleve, at vi har været ansat et sted, som altid vil stå klart i vores bevidsthed. Således tænker jeg med stor glæde tilbage på min tid som ung pige i huset hos Asta og William Hansen på Vigmosegård på Lilleø, en frugtplantagen på 15 tønder land, som nu ejes af Claus Meyer. Min ansættelse var over to perioder — begge gange i efterårsperioden (frugtsæsonen) 62/63. Her fik jeg som 15-årige lært at bestille noget såvel inde som ude – og jeg fik lært at omgås frugten. Jeg kan endnu høre William formanende stemme: ”Ikke rive æblet af, men snup det med et let knæk — ikke smide æblet ned i frugtkurven, men behandle det nænsomt!” William og Asta overtog frugtplantagen i 1963.
Gode penge i frugten
I 30’eren var nær ved halvdelen af de 15 tønder land jord blevet tilplantet af Marie og Helmer Hansen, Williams adoptivforældre. Helmer og Marie opdagede, at der var gode penge i frugten — og at klimaet på specielt Lilleø var fremragende til at give et velsmagende aromatisk æble. Der er sjældent sen nattefrost og meget tit er der en til to grader varmere på de små øer i Smålandshavet, end på det øvrige Lolland. Det betød, at man både på Fejø, Femø og Askø/Lilleø begyndte at satse på frugtavl. I 50’erne kom der en sammenslutning af frugtavlere på Lolland og de små øer, og det betød at man i ”Frugthaverne” (som frugtplantagerne bliver kaldt på Askø) kunne få råd og vejledning af en frugtavlerkonsulent. Da Asta og William overtog Vigmosegård tog det unge par grundigt fat på at forbedre frugten. William lagde et kolossalt arbejde i at vedligeholde og beskære frugttræerne, og Asta begyndte at sortere æblerne til første sortering. Hver eneste æble gled hvert efterår igennem Astas travle hænder — i løbet af ganske kort tid, blev Asta og Williams ”nummer 73” meget værdsat på Grønttorvet i København.
En gammel transistor
Når Asta og jeg plukkede frugt, havde vi altid en gammel transistor med os langs rækkerne. Når radioen spillede datidens popmusik, såsom ”Lille sommerfugl” eller ”Hvide måge”, så kan det ellers nok være, at vi sang med — så højt, at Asta og Williams nabo — ”Legenden fra Lilleø” Villy Hansen – en dag kom forbi og sagde til William: ”Kan du ikke få de to kvindfolk til at dæmpe sig lidt!” De sorter, jeg husker bedst, var Ingrid-Marie, Cox Orange, Belle de Boskoop, Gråsten, Guldborg og Pigeon. Der har sikkert været mange flere, og der er selvfølgelig kommet andre sorter til nu. Fælles for æblerne var, at det specielle ø-klima gjorde æblerne meget aromatiske, hvilket selvfølgelig også gælder æbler fra Askø, Fejø og Femø. På Fejø arbejdes der meget med at udvikle frugten i Fejø Frugtforsøgsplantage. Det virker som et spændende initiativ. Ligeledes Claus Meyers forsøg med balsamisk frugteddike og andre produkter fra Vigmosegård, Lilleø.
Hele året rundt
Der er meget arbejde i at frembringe et ordentligt æble — en frugtavler er i gang stort set året rundt: Beskæring af træerne om vinteren, sprøjtning flere gange i sæsonen, rensning mellem æbletræerne. Plukning, sortering og afsendelse af frugten i efteråret. Pigeonæblet, som bliver kaldt ”juleæblet” husker jeg som enormt arbejdskrævende, idet æblet, når det var plukket, skulle lægges på halmmåtter og vendes indtil flere gange, for at blive røde over det hele. Frugtavl er ligesom landbruget en usikker branche. For eksempel kan en enkelt haglbyge på et forkert tidspunkt ødelægge næste års kommende høst.
Den smukke æbleblomst
I foråret, når ”frugthaverne” blomstrer på Smålandshavets æbleøer, er det kønt, at det trodser enhver beskrivelse. Æbleblomsten er en uhyre smuk blomst — og når der er mange af dem, bliver det til en hel oplevelse at se mange tønder land æbletræer stå i deres hvide pragt. Der har eksisteret æbletræer i Danmark siden 1100-tallet. Det anslås, at der har været op mod 700 forskellige sorter i Danmark, opstået ved spontan mutation. Det virker ganske utopisk: 700 sorter? Man spørger sig selv, hvorfor det er gået sådan tilbage for det danske æble? En forklaring kan være, at der i 90’erne kom et EU-direktiv, hvor 21% af de danske frugttræer måtte lade livet. I dag er der 350 frugtavlere tilbage. Således importerer vi i dag to ud af tre æbler i DK — det er en skændsel.
Margrethe 1
Dronning Margrethe den 1. påbød i år 1392 bønderne at plante en masse frugttræer ved deres gårde. Gid den nuværende Dronning af samme navn også ville påbyde danskerne at plante flere danske æbletræer! For hvor ville det være herligt, om vi forbrugere uden besvær kunne købe et dansk æble i et helt almindeligt supermarked — og jeg kan garantere, at hvis du vil smage et ”rigtigt før verden gik af lave æble”, så bør det komme fra de idylliske æbleøer i Smålandshavet.