Tag: Hyllinge

Bakke (se historien om Bakke under landsbyen Agerup, red.) kunne være blevet tilsagt til hoveri på Førslevgård gennem sognefogeden, som også blev kaldt bondefoged. Det var en af de mest ansete gårdmænd, der blev udnævnt til hvervet af amtmanden. Sognefogeden var tillige politimyndighed, pantefoged og lægdsmand m.m. Godskontoret kunne åbenbart gennem sognefogeden indkalde folk til hoveri dagen før, de skulle møde. Det virker helt urimeligt, og det fandt sognefogeden i Hyllinge også det var. – Fx skrev godset i 1836:

”Til sognefogeden.
Hoverie

Sognefoged Morten Larsen i Hyllinge ville anmode de 13 bønder af Agerup treding [tredjedel] at pløje for mig hver 1 td. land til byg i Broveskovmarken. Og tilføjer jeg, at det var mig kærest, om de 6 eller 7 bønder ville møde i morgen formiddag og resten i overmorgen eller torsdag formiddag. – Til erstatning for arbejdet er jeg til sinds at give tredingen nogen ildebrændsel [brænde] til efteråret. Bestemt besked, om bønderne ville pløje, og i så fald, hvad dag de møder, ønsker jeg – om muligt – endnu i aften meddelt forvalter Hasborgt.
Førslevgaard, den 17. maj 1836
P.J. de Neergaard” (efter PSH).

Sådanne tilsigelser kom jævnligt, at et par måneder senere blev det for meget for Morten Larsen, der sender et vredt brev retur til Førslevgaard og beklager sig over sene tilsigelser og ringe arbejdsvilkår.
NB. Stavefejlene er Morten Larsens, ligesom vekslende store og små bogstaver (j=i), mens pausestreger i teksten er historieindsenderens.

”Ærbødigst P:N: [Peder de Neergaard]

For dem som midt Herskab maa ieg beklage mig, hvorledes ieg paa een Underlig maade af de andre af Godsets Bønder maa blive anseet som een Naer, Aarsagen dertil er at ieg Aldrig faaer ordre om at sige til hvad Hoverie der skal forrettes, føren sildig om aftenen, og altsaae maa ieg enten tilsige dem om Natten eller om morgenen den dag de skal forrette arbeidet, hvilket er urigtigt [urimeligt], og i Torsdags Aften fik ieg en sedel fra Forvalteren, om at tilsige 1 Vogn og 2 Gangbud til Hoved Gaards Reparation, og apardig [aparte/særskilt] 4 Gangbud som skulle medbringe Hyppeiern – da de nu kom hen til Førsløv – Bilte Forvalteren dem ind at der skulle ikke [have] mødt saa mange men [at] det var min skyld – ieg hafte sagt Galt til, – efter same sedel skulle ieg tilsige; Jens Hansen og Jørgen Andersen af Aggerup til at møde med Vogn, men de mødte ikke, – i aftes da Hovbudene kom hjem fik ieg atter ordre [til] at tilsige Jens Hansen og Jørgen Andersen igien til i dag, – om Jens Hansen er mødt Veed ieg ikke, men det Veed ieg – at Jørgen Andersen har været Ridende til Førsløv, og han kom tilbage til mig og klagede – at han og Jens Hansen skulle ikke [have] været tilsagt – men [at] det var min skyl – ieg hafte sagt Galt til – det hafte Forvalteren sagt, Naar ieg paa saadan Maade af Sognets folk blive Anseet som een Naer – saa ønsker ieg hellere at de vil antage en anden Bondefoged; Midt sind er ikke saaledes at ieg kan over-bære [acceptere], at ieg skal høre det fra hovfolkene – at ieg har sagt Galt til naar ieg ikke har skyl deri.
Hyllinge 16 Juli 1836
Ærbødigst Morten Larsen”

S:t: [sendt til] Hr Proprietær Peder d Neergaard paa Førsløv Gaard

Noter til denne historie

Morten Larsens datter (f. 6/10-1818) skrev dagbog i 1830, 11 år gammel. Det var ikke en dagbog med personlige betroelser, men en beskrivelse af dagliglivet på en gård på den tid. Den er blot lavet af nogle papirsstykker, bundet sammen i ryggen og forsynet med et gammelt brev som omslag! Papir var dyrt.

Dagbogen er kun ført fra 5. feb. til 16. marts, og der kendes ikke andre fra hendes hånd. – De mange stavefejl nedenunder er Karens. Pausestreger inde i teksten er historieindsenderens. Det er ikke alle steder, at datoer følger hinanden korrekt. – Besværgelsesformularen i indledningen minder om tilsvarende på runesten fra vikingetiden.

Denne Bog tilhører mig Karen Marie Mortensdatter i Hyllinge med og ret for jeg har selv lavet den og hvo som stjæler den er en Tyv vor han end kommer hen.

• Den 5 Febr 1830 var min Fader i KongeReise med Herredsfogden og befodrede ham paa Veisyn
• Den 6 same Maaned var min Fader nede til Ole Hemings i Agerup med 3 Fjerdingkar Byg og 2 Fjerdingkar Rug af 4 Mark 2 Sk til de fattige
• Aar 1830 den 7 Febr. blev sluttet følgende Akort imellem Huusmand Mathias Axelsen Havnskov og Gaarmand Morten Larsen Hyllinge saaledes: at bemeldte Mathias Axelsen modtog same Dag een Koe for Morten Larsen paa de Hvilkaar – at han fra dags dato og til første Mai dette Aar ikke skulde betale nogen Leie – men fra første Mai dette Aar til første Mai 1831 svare 1 Tdr 4 Skpr Hør som leveres om Efteraaret 1830 af Mathias Axelsen til Mo[rten Larsen? Ulæseligt]
• Natten imellem den 7 og 8 Febr 1830 blev Morten syg
• Sidstnævnte dato var det et over ordentlig Snefog indtil henimod Aftenen – da begønde det at Tøe og det blev Regn og slud
• Den 9 Febr 1830 kom Christen Hansen hertil – da han formedelst det unde Veier havde maatet være et par Dage i Vallensved
• Samme dags dato havde vi to Bud paa Landeveien at kaste Snee og vi blev tilsagt at møde med to Bud næste Dag.
• Den 10 Febr 1830 fik jeg en Regn Skrive Bog
• Natten imellem den 9 og 10 Febr 1830 kelte den rødrage Koe
• Den 11 Febr 1830 var Hans Andersen af Reinstrup her hos os og fortalte os at Festeren [ham der havde fæstet] i Strids Mølle var død.
• Samme Dag var Gaarmand Peter Madsen af QvisleMark og Indsider Niels Nielsen af Hyllinge her for at sælge Kjød.
• Den 12 Febr 1830 var hvor [vores] Karen i Kyse til Gaardmand Christian Pedersens, og der fortalte di til hende at di skulle til Begravelse med Lars Hansen i same Bye, og di fortalte tillige at Gaardmand Lars Jensens Kone i Saltøbye var død – – – tillige var vi paa snekastning med et Bud.
• Den 13/2 30 var vores Marie til Hove at rinse . . . . [på hovarbejde/Førslev]
• Den 12 Febr 1830 blev den rødgrimede Koe sold.
• Samme Dags Aften kjernede vi . . . .
• Den 14/2 30 var jeg og min Fader ude hos min Farbroder med nogle Mølleslumper. [= ?]
• 15/2 30 var min Fader og Jens Hansen i Stoerskoven for at hente udviisning . .
• Den 16 Febr 1830 var Rasmus Hansen hos Forvalteren 2 ude Høns
• Den 17 Febr 1830 var jeg i Skole og der sagte de at Hans Sørensens Lars i Agerup var død
• Den 18 Febr 1830 brøgede vi. [bryggede]
• Natten imellem den 18 og den 19 Febr farede vor Soe og fik to Grise
• Den 20 Febr 1830 bagede vi.
• Den 21 Febr kernede vi, samme dags dato kjørte Christen Hansen hjem.
• Den 22 og den 23 Febr 1830 var her Gilde og det gik lystig
• Den 24 Febr 1830 kelte den sortgrimede Koe.
• Den 25 Febr 1830 flyttede vi vor Høehæs [stak] ind og det var et slemt Veier.
• Den 26 Febr var min Fader i Skov i Koehaugen.
• Den 27 Febr 1830 sygte Karen mig et nygt Forklæde
• Den 26 Febr 1830 fik jeg et Regnestykke for – jeg skulde lægge Tal sammen fra et til 40 og det skulde jeg lære.
• Den 27 1830 var de ude at kaste Snee og Hans Larsens Kone i Jenstrup blev begravet.
• Den 28 Febr 1830 om Aftenen fik vi to Lam, og den fornøjelige Tildragelse – skade at Berdel Madsens Sted i Karebegstorp brande
• Den 1 Marts 1830 rinsede vi 6-7 Skpd Korn og vi ude at kaste Snee
• Tiersdagen den 2 Marts 1830 kernede vi. Same dags dato var Hans Andersen og hans Søn og hans Kone og deres Huusfolkes Datter Hevi besøgelse
• Onsdagen den 3 Marts 1830 var min Fader til Marked, og Christen Hansen kjørte hiem og min Moder og de andre Koner her fra Byen (var) ude til Christoffer Oels og lagte hans Kone i Kiste.
• Torsdagen den 4 Marts 1830 der begrov de hende
• Fredagen den 5 Marts 1830 var min Fader i Haunskov til Søren Hansen efter 6 Tdr Havre
• Løverdagen den 6 Marts 1830 slagtede vi 4 Sviin og vore Karle var paa Sneekastning og vi fik to Lam
• Søndagen den 7 Marts 1830 der kjørte min Fader og Jens til Kiøbenhavn med Flesket af de Sviin som vi slagtede den 6 Marts og med tre Tønder Hvede – samme dags Aften var Hans Andersen her med 1 Td Kartofler 8 [?] og Hans Andersen kiørte hiem – og Christian Carelsens Kone var her – og om Aftenen kom Christian Hansen hertil
• Tirsdagen den 9 Marst var Karen syg
• Onsdagen 10 Marts 1830 kom min Fader hiem igien.
• Natten imellem den 10 og 11 Marts fik vi to Lam
• Den 11 Marts kørte Christen Hansen hiem og min Fader var i Skov for min Farbroder
• Natten imellem den 11 og 12 Marts 1830 fik vi to Lam
• Og den 12 Marts 1830 var min Fader til Skov Aucion [skovauktion] og Jens var i Skov for Herredsfogden.
• Løverdagen den 13 Marts 1830 var min Fader og Jens og Morten i Skov i den store Venge
• Samme Dags Dato rinsede vi 10 Tdr 6 Skpr Byg
• Den 14 Marts 1830 var jeg og min Fader og Karen og Jens til Kirke og der var baade Brøllup og Basels Stads [barsel] – og Smedekonen blev begravet fra Agerup og de andre i Stadsen var fra Tostrop med Ole Nielsen
• Mandagen 15 Marts 1830 fløttede vi en Byg Hæs ind og der var mange Mus og Rotter.
• Natten imellem den 15 og 16 fik vi to Lam
• Tiersdagen 16 Marts 1830 havde vor Smed Hans Hansen og Jacob Hansens Datter Mette Bryllup – og der var ikke fleer budne end vor Skolelærer Mortensen og hans Søster her af Byen

Noter til denne historie om Karens Marie Mortensdatters liv og slægt

”Dér hvor Gunderslevholm, Førslevgaard og Harrestedgaards Skove grænser sammen på Toppen af Spenthøj, stod indtil i 1870’erne Rester af en Eg, og der fortælles, at fordum stod der et Bord deroppe og Bænke, – og de tre Herremænd fra de nævnte Godser sad der og spillede Kort; hver Mand på sin egen Grund. Deres Navne skulle være: Lave Bech til Førslevgaard, Gersdorf til Gunderslevholm og Niels Lykke til Harrested. De spillede fem Kort, og sidste Stik gjaldt en Bondegård. – Bech tabte Lindesgaard (Karre-bæk Sogn) til Gersdorf” (NPP). Sådan lyder historien. Imidlertid passer navnene på de tre godsejere ikke sammen. La-ve Bech ejede Førslevgaard 1572-1607, mens Niels Lykke besad Harrested 1634 og solg-te videre allerede 1638. Endelig har der if. TRAP-Danmark slet ikke været nogen gods-ejer på Gunderslevholm ved navn Gersdorf! Den nuværende godsejer på dette gods, Rolf de Neergaard, har en anden version med tre von Plessen-brødre, der hyggede sig på Spenthøj. Mellem 1771 og 1789 ejede Chr. Ludvig Harrestedgård og Saltø, Chr. Frederik Førslev, Fuglebjerg og Fodby mens Carl Adolph sad på Gunderslevholm og Kastrup. Den omtalte Lindesgaard var i middelalderen en mindre herregård mellem Bjørne-bæk Strand og Spjellerupgård, der har overtaget jorderne. Spenthøj ligger i Tvedevænge ved vejen gennem skoven mellem Førsløv og Gunders-lev, lige over for et nyere bjælkehus. Det er opført samme sted som et ældre hus, ”Spenthøy Huus”, som er aftegnet på Videnskabernes Selskabs konceptkort helt tilbage i 1770. Frem til 1950’erne hørte der ca. 1½ ha mark og eng til, der lå som en åben plet inde i skoven.

”Spent” kunne if. Ordbog over det Danske Sprog betyde noget lig med spinke og spare (”spente og spare, kan længe vare”). – Men ”Stednavne i Vestsjællands Amt” 2001 og Strange Nielsen ”Skelby og Gunderslev” 1985 giver en bedre forklaring. Spente kan betyde ”kløve” eller ”dele”, og Spenthøj deler netop de tre sogne og de tre godsers jorder.

Lige syd for den markante lille Spenthøj findes en større bakke inde i skoven, der ikke bare er Hyllinge Sogns højeste punkt (58 m o.h.), men også hele vesteg-nens. Tvedevængeskoven består af afdelinger, der er adskilt af flere hundrede år gl. stendiger, som også afgrænser sognene. Diget på foto er just fra Spenthøj.

Mod vest hører Storevænge under Førslev Gods og Sogn, Harrested Skov mod syd hørte under Harrestedgaard (nu Sorø Akademi) og Hyllinge Sogn, mens Tokkerup Overdrev hører under Gunderslevholm Gods og Gunderslev Sogn. Stednavnet Tokkerup er i øvrigt et levn fra landsbyen Tokkerup med 10 gårde, der lå i området og som Gunderslevholm fik nedlagt i 1727.

Noter til denne historie

Navnene Dalbye Raad og Skiældstrup var i 1784 begge bebyggelsesnavne, der næsten uden tvivl viser hen til et par forsvundne bebyggelser. Skælstrup er påvist arkæologisk forud for nedlæggelsen af naturgasledningen til Hyllinge i 1996. Hvor store de har været, og hvornår og hvorfor de er forsvundet, er der ingen der ved. Men det er utænkeligt, at alle tre bebyggelser (inkl. Saltøby) har eksisteret samtidig. Dertil ligger de for tæt på hinanden.

Måske er befolkningen i Dalby og Skælstrup stort set alle døde under den store pest i 1300-tallet. Men hvorfor hedder landsbyen så Saltøby i stedet for Dalby, der stednavnemæssigt er ældre end Skælstrup og må have været større?

Det skal måske ses i sammenhæng med Saltø Slot, der i middelalderen var en befæstet borg og kronens ejendom ligesom hele Karrebæk Sogn. Måske er borgen først anlagt på dette sted midt i 1300-tallet (den er ældre), idet kongen har bedt de overlevende i Dalby, Skælstrup og Saltøby om at samle sig i én landsby: Saltøby på dens nuværende placering. På den ledige plads kunne man så opføre borgen, der netop ligger på den ”forkerte” side af Saltø Å i forhold til Karrebæk Sogn. Men kongen kunne flytte sognegrænsen, og slottet hører stadig til Karrebæk Sogn.