Forfatter: Conny Larsen

Torsdag den 26 oktober 1939 var der en halv snes unge samlede i Bistrup skole. De ville drøfte om det var muligt at danne en Ungdomsforening. Man blev enige om at indkalde til et møde i Bistrup skole mandag den 6 november.

Der mødte ca. 30 unge fra Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm op. Man blev enige om at oprette foreningen og der blev valgt en bestyrelse bestående af 5 medlemmer.

1. Lærer Høgsvig, Bistrup, formand, Kasserer
2. Frede Hansen, Skraverup, næstformand
3. Kirsten Larsen, Almagergaarden, Stenbæksholm
4. Erna Nielsen, Bøvingslyst, Bistrup
5. Kontorist A. Hansen, skovridergården, Saltø skov
Supleanter blev valgt:
1. Lærerinde K. Mortensen, Skraverup
2. Erling Johansen Bistrup
3. Kaj hansen Skraverup
4. Erna Hansen Bistrup
5. Irma Andersen Skraverup
Revisorer:
1. Erling Johansen Skraverup
2. Kaj Pedersen Bistrup
Sekretær:
Kristine Mortensen Skraverup

Bistrup skole blev valgt til Mødested og man besluttede at mødes ca. 1 gang om måneden. Eks. Den første mandag i måneden. Bestyrelsesmøde blev fastsat til 15 november og foreningsmøde 20 november.

På bestyrelsesmødet den 15. november vedtog man følgende love:

1. Foreningens navn er Bistrup og omegns ungdomsforening.

2. Foreningens formål er at fremme sammenholdet og kammeratskabs- følelsen mellem unge ved forskellig, Dansk, nordisk og kristelig oplysning.

3. Som virkemidler er tænkt: Foredrag, sang, lysbilleder, oplysning, leg, sketch, m.m.

4. foreningens område er : Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm.
A. Aktive medlemmer:
Unge fra konfirmations alderen og fremefter.
B. Passive medlemmer:
1. Ægtepar og andre der ikke kan stå som aktive medlemmer.
2. Aktive medlemmer overgår til passive ved giftermål eller det fyldte fyrretyvende år.
3. Unge, hvis forældre bor i foreningens område, kan fortsætte som medlemmer, selv om de en tid fraflytter overnævnte område.

5. Såvel aktive som passive medlemmer kontingent er 1,50 kr. årlig. Ægtepar har fælles medlemskort.

6. Regnskabsåret begynder 1 november.

7. Foreningens bestyrelse består af 6 medlemmer, der afgår hvert andet år efter tur. Med 3 første Gang ved lodtrækning. Genvalg kan finde sted.

8. Generalforsamling afholdes i november. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes hvis 3 af bestyrelsens medlemmer eller mindst halvdelen ad de aktive medlemmer indsender skriftlig begæring herom.

9. Bestyrelsen vælger kasserer, næstformanden og sekretær og er højeste myndighed i alle sager foreningen vedrørende. Foreningens formand vælges af generalforsamlingen.

10. medlemmer, der ved foreningens sammenkomster viser en uværdig opførsel, kan af bestyrelsen slettes som medlemmer af foreningen.

11. Foreningen kan opløses, hvis ¾ af de fremmødte aktive medlemmer på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling stemmer herfor.

12. Medlemmer kan inviterer gæster efter regler, der fastsættes af bestyrelsen.

Forskellige mødeberetninger

Mødet den 20. November 1939, havde god tilslutning. Foreningens love blev oplæst og godkendt. Sekretæren viste lysbilleder fra Finland og fortalte lidt om finsk folkekarakter. Efter kaffedrikningen indtegnedes medlemmer, man legede lidt, og til slut læste lærer Høgsvig, Valdemar Rørdams krigsfangen. Næste møde fastlagt til 11 december.

Mødet 11. December fik julestemning over sig. Bestyrelsmedle3mmerne havde pyntet skolelokalet med gran og lys, og der blev opført forskellige små sketch: hans og Trine – Pater Josef – spåvisen- teaterprøve o.l. efter kaffe leg og julesange samt oplæsning af julefortællingen sørens spille. Næste møde mandag 15. januar 1940.

Den 15. Januar 1940 mødes ungdomsforeningen igen i Bistrup skole. Aftenen program lød på foredrag og lysbilleder fra Rusland af Lærer Høgsvig. Hvorefter Frede Hansen , Skraverup meget interessant fortalte om et ophold i Skotland og en cykeltur ned gennem en del af England. Trods Kaffe rationering serverede Fru Høgsvig den eftertragtede drik eg efter aftensang sluttede mødet. Der var 30 til 40 unge.

Efter venlig indbydelse samledes medlemmerne af ungdomsforeningen mandag den 12. Februar hos gårdejer H. C. Hansen Skraverup. Bogholder Aksel Hansen Magle Mølle viste her en smuk farvefilm, dels fra en rejse i Tyskland og Svejs, dels fra hjemlige egne. Efter filmen serverede Fru Hansen kaffe til hele flokken, var der knaphed på denne drik mærkede vi det i hvert tilfælde ikke. Derefter oplæsning af den gribende Finske fortælling: En udvist, af rektor H.C. Frederiksen Ordrup.

Den 1 april afholdes et bestyrelsesmøde hvor der vedtoges af afholde et diskussionsmøde de 8 April med titlen . De unge og fremtiden. Det vedtoges ligeledes at holde et møde i nær fremtid, hvor de passive medlemmer skulle indbydes. Mødes de 8 April blev aflyst på grund af Lærer Høgsvigs sygdom, udsat til den 15 April.

Diskussionsmødet den 15 April forløb udmærket. Erna Nielsen Bistrup, Frede Hansen Skraverup, Erling Johansen Bistrup, Irma Andersen og Kirstine Mortensen Indledte med korte indlæg. Efter indledningerne fulgte en livlig diskussion om de unges fremtidige udsigter og dygtiggørelse. Der var enighed om at det gjaldt om at komme på rette hylde og kom man ikke det, da at få det bedste ud af tilværelsen alligevel. Efter Kaffe oplæsning: Det har humlebien gjort af H.C. Andersen.

Sådan var starten af foreningen, og naturligvis skiftede man bestyrelses medlemmer ud hvert år til generalforsamlingen i november. Man holdt stadig foredrag, debatter, cykelture og fællesmøder for de passive medlemmer, det vil sige alle andre i sognet og disse møder var meget populærere.

Fællesmøderne

Fællesmøde den 9 juni 1940:
Vejret var godt så mødet blev holdt i haven. Efter et par sange læste førstelærer Bjørn Jeppesen Hyllinge er par morsomme historier i fynsk dialekt. Derefter serverede Fru Høgsvig kaffe, og mødet forsatte i skolestuen hvor der under Bjørn Jeppesen ledelse blev sunget nogle sange. Pastor Lykke sluttede mødet.

Fællesmødet den Januar 1941:
Fællesmødet blev på grund af pladsmangel afholdt i 2 afdelinger. Man opførte en enakter af Hostrup “Den tredje“. Første mødedag var søndag den 19 januar. Om eftermiddagen var der generalprøve, hvortil børnene var indbudt. Om aftenen mødte ca. 60 medlemmer mest passive op. De dygtige skuespillere høstede megen bifald og havde som ekstranummer “En samtale i en jernbanekupe“. Denne vakte stor jubel, hvorefter der serveredes kaffe til hele forsamlingen. Derefter blev der sunget nogle sange og læst en fortælling. Næste mødeaften var 24 Januar hvor deltagerantallet næsten var det samme. Programmet var også det samme, og skuespillerne havde nu rigtig spillet sig op og spillede med rutine. Det blev ikke sidste gang de forsøgte sig i den gene.

Fællesmøde den 25 april 1941:
Det blev et kæmpemøde, der var 140 deltagere, og det kneb med at skaffe plads i den gamle skole. Lektor Juhl-Møller holdt et udmærket foredrag og organist Larsen læste et par små digte af Anton Berntsen. Hele forsamlingen drak kaffe, men på grund af den store deltagelse, måtte det fælles kaffebord deles i to afdelinger. Efter kaffen sang organist Larsen sange af Anton Berntsen, disse vakte stor bifald. Inspektør Møller Næstved talte lidt om Sønderjysk forenings arbejde og lærer Høgsvig sluttede mødet med at takke de medvirkende.

September 1941:
Først i september afholdt Bistrup ungdomsforening sammen med Fodby Gymnastikforening Nationalt mødt i Fodby forsamlingshus. Der var fyldt til sidste plads ca. 250, formanden for Dansk Ungdomssamvirke professor Hal Kork holdt et udmærket foredrag om Prinsekrigens tid og nutiden. Førstelærer Bjørn Jeppesen Hyllinge ledede sangen. (Kan i ikke forstille jer den pragtfulde højtidelige stemning) ved kaffebordet blev der talt af Provst Knud Hee Andersen, Herlufsholm, pastor Lykke Fodby, Bjørn Jeppesen og lærer Høgsvig. Aftenen sluttede med alsang og Lærer Høgsvig takkede Professoren og Bjørn Jeppesen for den udmærkede aften.

Søndag den 1 februar 1942:
Efter mange genvordigheder mest på grund af vejrgudernes ulmen, afholdtes dilettant forestilling, søndag den 1 Februar, med generalprøve om lørdagen for skolebørnene, der have gratis adgang.
Søndag eftermiddag kl. 2 samledes ca. 90 passive medlemmer, for at se Heibergs “Nej” og et par småstykker af Morten Kork “Per Hansens træsko” og “ Jørgens ærinde” Skuespillerne slap udmærket fra opgaven og der var stor begejstring hos publikum. I en pause mellem spillene blev der drukket kaffe. Om aftenen samme program for de aktive medlemmer. Der var mødt ca. 50 op, også her var begejstringen stor og de flinke skuespillere høstede stor applaus. Hr. og fru Høgsvig havde som sædvanlig stillet hele huset til rådighed hvorfor de modtog et velfortjent leve. Senere blev deletanterne opfordret til at spille de samme stykker ved en fest, som grænseforeningen afholdt på Akselhus i Næstved. Endnu en gang høstedes der stor ros.

Fællesmøde den 20 april 1942:
Her var mødt 70-80 medlemmer op. Pastor Brun Næstved holdt foredrag og viste lysbilleder fra en rejse i Amerika. En fornøjelig og god aften. De passive medlemmer er meget glade for fællesmøderne og ønsker flere af dem.

Fællesmøde Mandag den 6 juli 1942:
Det var oprindelig planlagt med, Bjørn Jeppesen Hyllinge, men han sende afbud på grund af tordenvejr. Det var så Lærer Høgsvig og pastor Lykke der overtog underholdningen. Pastor Lykke holdt et Causeri over emnet i “tiden er kort tag den i agt” og lærer Høgsvig læste en historie “Model 22” Der blev sunget en del sange. Det blev også vedtaget at afholde et nyt fællesmøde midt i august, hvor Frk. Alma Lange datter af missionær Poul Lange Indien lovede at vise en film og fortælle noget om Indien.

Fællesmøde mandag den 24 August 1942:
Det var godt besøgt, frk. Lange optrådte i indisk dragt og fortalte fornøjelig og levende små træk fra sin barndom i Indien og fremviste en udmærket film, der gav et godt indblik i Indisk levevis og folkeliv.

Basar den 27 september 1942:
Basaren blev årets store oplevelse. Gaverne strømmede ind og man begyndte at tale om hvordan man skulle få det omsat alt sammen.
Tombolaen fik 150 gevinster og fiskedammen et lignende antal. En del af de større ting kom på lodsedler. Til en begyndelse tryktes 500, men det viste sig snart at være for lidt, og der måtte trykkes flere. Der lavedes er par amerikanske lotterier og en gætte konkurrence, hvor en stor lagkage var gevinst. Ligeledes åbnedes en bar hvor der kunne købes kage , sodavand most og frugt, slik og kaffebilletter. Kaffen serveredes i stuerne, der som sædvanlig var stillet til rådighed.
Basaren åbnedes kl. 14.30 og børn og voksne strømmede ind tombolaen og fiskedammen blev straks belejret og efter er par timers forløb måtte tombolaen lukke og fiskedammen melde også udsolgt. De to Amerikanske lotterier gik også som varmt brød. I en pause opførtes en lille sketch “skole i gamle dage”.
Fra kl. 18-19 holdes en pause og der blev i hast fremskaffet nogle flere tombolagevinster. Kl. 19 åbnedes igen og førstelærer Bjørn Jeppesen Hyllinge læste nogle morsomme små historier. Derefter begyndte salget på ny og der blev hurtigt udsolgt, alle vegne. Efter Kaffe opførte den lille sketch igen og der holdes auktion over de indkomne pakker. Bjørn Jeppesen var en udmærket auktionarius. Folk morede sig storartet, selv om de ofte købte Katten i sækken. Aftenen sluttede med trækning af gevinsterne. Basaren gav et overskud på 667,45 kr.

Fredag den 15 Januar 1943:
Fællesmødet var bestemt med pastor Munk fra Næstved som taler, men blev i stedet for til et Nordisk møde med rejsesekretær Nermann Jensen fra Dansk Nordisk ungdomsforbund. Det var godt besøgt, når man tager i betragtning at det var vinter og koldt. Nermann Jensen holdt et fordrag om nordens betydning i det nye Europa. Derefter læste han nogle Danske og Norske digte. Næste møde skulle efter planen blive Dilettantforestillingen, hvor man ville opføre “Abekatten” af Johanne Louise Heiberg.

Lørdag den 7 Februar 1943:
Dilettantforestillingen løb af stablen, efter at der lørdag den 6 var afholdt generalprøve, hvortil distriktets børn var indbudt. Vejret var storartet og tilslutningen stor. Om eftermiddagen var de ældre indbudt og om aftenen de unge. Der var ca. 80 til forestillingerne, foruden abekatten opførte man en lille sketch af Morten kork. “Rødgrøden”. Spillerne kom rigtig pænt fra opgaven, selv om der for de yngre kræfters vedkommende manglede lidt rutine og modenhed.

Juli 1943:
Erling Johansen Bistrup indbød til havemøde , hvor mange var mødt. Det blev det sidste møde for længere tid. Efter ferien da vi skulle tage fat igen kom undtagestilstanden den 27 August med mødeforbud og først den 28 Oktober holdes det næste møde. Fodermester Larsen Saltø Møllegård fortalte om forholdene i Sønderjylland fra 1864-1920 og lærer Høgsvig læste et par fortællinger.

Torsdag den 25 November:
Fællesmøde med pastor Munk Næstved, der talte om ungdomsforeningens formål, En dansk Nordisk, kristen ungdom. Senere læste pastor Munk forskellige ting Bl.a. pariser rejsen af pastor Kaj Munk. I pausen serveredes kaffe. Mødet var som sædvanlig godt besøgt.

Lørdag den 5 februar 1944:
Ungdomsforeningen opførte dilettantkomedie. Stykket hed “hvem er den ene og hvem er den anden” Lige som sidst var det Erling Johansen Skraverup instruktør. Dekorationerne var malet af Erling Johansen Bistrup og pianisten Tage Dall Næstved. Stykket fik en dygtig udførelse og de unge dilettanter høstede meget ros og bifald, det var succes for alle parter. Lørdag eftermiddag var der generalprøve, hvortil Børnene var indbudt. Om aftenen spilledes der for de ældre og der var fuldt hus hver gang. Ungdomsforeningen store ønske er et større lokale og bedre sene forhold. Både lørdag og søndag serveredes der kaffe, og lærer Høgsvig måtte som sædvanlig holde for.

1944 den 6 August:
Efter et par måneders sommerferie tog ungdomsforeningen igen fat, man havde bestemt at opføre et friluftsskuespil. Valget faldt på Hostrups, feriegæsterne. For at få skuespillere nok “lånte” man Brugsuddeler Petersen og Emil Jakobsen fra Bistrup. Det havde været meningen at forestillingen skulle gå for sig 2 juli, men det blev udsat, dels fordi en af de optrædende blev syg, dels på grund af tidens ugunst. Det løb først af stablen den 6 August. Da skolens rammer ikke passede så godt, tilbød skovrider Wielandt og frue beredvilligt deres hus og have. Den Smukke skovridergård passede glimerne som skueplads for handlingen, der blev dygtigt udført. Flere af dilettanterne gjorde det særdeles godt, kun en enkelt havde læst temmelig dårligt på sin rolle. Der var mødt mange mennesker og bifaldet fortalte, at de morede sig fortræffeligt. Efter forestillingen beså man haven og der blev drukket kaffe ved lange borde på plænen. Det var meget varmt og stille, så alt var ideelt som det nu kunne være på dette tidspunkt. De optrædende havde fået en sidste afpudsning af lærer Mynster lille Næstved skole og lærer Høgsvig, der for øvrigt selv spillede med, men ellers havde været instruktør. Skovriderne bød velkommen og sluttede ligeledes sammenkomsten. Ved kaffen udbragte et leve for spillerne.

Den 16 Oktober 1944:
Afholdes et fællesmøde hvor foreningen Nordens formand for Næstved Adjunkt Kirkegaard, Herlufsholm, holdt foredrag om Norden og redaktions sekretær Thorborg Olsen holdt et causeri over, det danske smil og den betydning det havde i tiden.

Den 20 November 1944:
Mødet havde stor tilslutning, der var omkring 120 medlemmer og gæster. Man havde først tænke at holde mødet i Fodby forsamlingshus, men da en del af medlemmerne ikke kunde komme med på grund af mørket og vejlængden (spærretiden) blev mødet holdt i skolen. Profeter Hal Kork holdt et foredrag om efterkrigstiden og dens problemer, og pointerede at skulle alt blive godt igen , skulle man være tro og gøre sin pligt. Førstelærer Bjørn Jeppesen Hyllinge der var blandt gæsterne glædede forsamlingen med sit udmærkede klaverspil. Efter foredrag blev der serveret kaffe og mødet sluttede med en aftensang.

November 1944:
Sognerådet har nu forbudt dilettant, men på et bestyrelsesmøde vedtager man at forsætte med at holde dilettant, og så afvente og se hvad der sker. Der går dog lang tid og dilettanterne kan ikke rigtig komme i gang på grund af tidens ugunst.

April 1945:
Fællesmøde med pastor Christoffersen Marvede. Holdt et foredrag om Efterkrigstidens Problemer og pointerede stærkt, at de var de gode hjem, der skulle bruge den nye tid. Ligeledes fortalte pastoren småtryk fra sit ophold i vestre fængsel. Efter kaffe læste pastoren et eventyr af H. c. Andersen samt nogle små digte. Mødet var som sædvanlig godt besøgt.

Mandag den 7 maj 1945:
Det første møde efter befrielsen. Skolen var smukke pyntet med flag, blomster og grønne grene. Skriveren skriver “der har altid været syngelyst i Bistrup ungdomsforening, men sangen har aldrig lydt med sådan en kraft som den aften”. Sygeplejerske Erna Karup Nielsen fortalte lidt om sit arbejde og sin uddannelse, og frk. Mortensen læste H.c. Andersens eventyr “Holger Danske” Til slut fortalte lærer Høgsvig lidt om det illegale arbejde, som han havde deltaget i og Chokerede ved at fortælle at skolens loft ofte havde været gemmested for ret så mange våben.

Valdemarsdag de 15 juni:
Man havde 3 talere grd. Bryde Lorensen Ladby, Typograf Johansen Næstved og Mekaniker Gunner Andersen Guderup. Bryde Lorensen måtte desværre melde afbud. Han skulle have fortalt fra sit fængselsophold og gestapos forhørsmetoder. Typograf Johansen fortalte meget fængslerne om sit arbejde ved våbenopsamlingen og opbevaring og transport af disse. Gunner Johansen var soldat den 9 april 1940 og fortalte om kampen mod Tyskerne. Senere kom han ind i arbejdet som aktiv sabotør, hvor han var med både i København og ved fabrik og jernbanesabotage. De sidste par måneder måtte han gå under jorden sammen med et par kammerater, og var sammen med disse “gemt” dels hos Lærer Høgsvig og på skovridergården. G. Johansen sluttede med at bringe sine værtsfolk en varm tak for deres store, men farlige gæstfrihed. Skovrider Wieland sluttede mødet med at minde om , at det på denne dag var 25 år siden, vi efter den forrige krig fik Sønderjylland tilbage. Skolen var fyldt til sidste plads, Ester Pedersen havde sørget for borddækning og pyntet skolestuen med flag og grønnegrene. En smuk frihedsfest.

7 September 1945:
Fællesmøde i Weekend- hytten i Stenbæksholm, disse møder var tænkt for at få Stenbæksholmerne med, men man kan ikke sige de benyttede sig af at have mødet uden for deres egen dør. Der var kun mødt et par stykker af dem. Man tog plads ved de smukke pyntede borde og efter at lærer Høgsvig havde budt velkommen og en sang var sunget, holdt Pastor Andersen Bisserup et foredrag om vore Fædrelandssange. Efter kaffe læste pastoren en salme af Kaj Munk “Han sidder ved smeltediglen” og nogle digte ligeledes af Kaj Munk.

Søndag den 16 September 1945:
Ungdomsforeningen holder basar, der blev en stor succes. Da vejret var noget ustadigt blev det i sidste øjeblik bestemt at holde basaren i skolen i stedet for Margrethehøjen. Basaren var tænkt som en folkefest og det kneb selvfølgelig med pladsen. Men det hjalp godt at der stod et telt i skolegården. Der var som sidst givet en hel del gaver og afsætningen gik strygende.
I tombolaen var der gevinster på hver femte nummer 400 gevinster og et par nittegevinster. Prisen var 35 øre pr stk. 3 for 1 krone. Det var trykt 1500 sedler men de 500 blev holdt tilbage til man ser hvor mange der var brug for. De sælges for 3 for 1 krone og 35 øre for 1.
Amerikansk lotteri blev hurtigt udsolgt for man have et par store gevinster til dette.
Gættekonkurrence var et glas med tændstikker, gevinst en lagkage og trøstepræmie tændstikkerne.
I fiskedam var der pakker til børnene, de måtte kun koste 25 øre, ca. 200 numre.
Det muntre køkken var nogle gamle konservesdåser der var stillet op. De skal væltes med 3 bolde. 3 slag 25 øre.
I teltet var der servering med lagkage wienerbrød samt chokolade og bolsjer, samt sodavand og most. Her opførte man også en lille enakter med E. Johansen Skraverup og brugsuddeler Petersen Bistrup. Midt på eftermiddagen holdt forstander Møller Hindholm et glimrende foredrag “ det nye Menneske.” Som afslutning holdes en rask auktion over nogle indkommende pakker, og lærer Høgsvig takkede for den gode tilslutning basaren havde fået.

Søndag 27 Januar 1946:
Fællesmøde med den årlige dilettantforestilling. Denne gang var det Hostrups “Genboerne” der skulle holde for. Instruktionen havde Lærer Mynster Lille Næstved skole, og han havde fået det godt gennemarbejdet så det blev en god oplevelse at se det. Der var mange personer i stykket og senen i Bistrup skole var for lille og man måtte leje Fodby forsamlingshus. Man havde været lidt betænkelig over at skulle leje Fodby forsamlingshus, da udfaldet af den Økonomiske side var usikker. Man havde ikke nogen grund til at bekymre sig tilslutningen var meget stor. Man måtte spille igen Mandag aften. Dette gjorde at der var overskud i kassen. Hver aften var der et par timers dans.

Fredag 1 Februar 1946:
Fællesmøde i Bistrup skole, Sydslesvigs udvalgs rejsesekretær højskoleforstander P. Gamborg Nielsen, Bornholm og talte om Sydslesvig. Desværre var der samme aften lejestue i Fodby forsamlingshus og derfor var tilslutningen lille.

11 April 1946:
Fællesmøde hvor den Norske skuespiller Per Ligved gav en uforglemmelig aften. Hr. Ligved læste et par Noveller af Bjørnson og Jacob Bull og fremsagde en del Norske digte fra besættelsestiden. Det blev gjort på en gribende og stolt måde. Man følte rigtig hvor stejle Nordmændene havde været overfor tyskerne, og hvor de elskede Norge. Der var fælles kaffebord og stuvende fuldt trods dårligt vejr.

23 Juni 1946:
Sankthansmøde i Bornakke skov. Der var mødt mange mennesker op og Pastor Jessen Andersen Bisserup holdt et udmærket foredrag om efterkrigstiden, om den trang der var i os alle, til at se på de andre, og kritiserer i stedet for selv at spytte i næverne, tage fat og gå ind under kravene. Mødet afsluttedes med et stort smukt bål, hvor båltalen ligeledes holdes af Pastor Jessen Andersen, og der blev sunget nogle sange.

Vinteren 1946:
Fællesmøde med forstander Møller fra Vordingborg, der fortalte om sine oplevelser på skibet “Monsunen” til øen Ny Genera og mange andre i Stillehavet. Fra denne ekspedition stammer en stor samling inde på National museet. Tilslutningen var ringe , der var folkedans i Næstved, og kaffebordet var udelukket.

24 Januar 1947:
Fællesmøde hvor redaktør Tueholm Næstved fortalte om sin rejse på grønland. Han var med på rejsen for at undersøge forholdene deroppe, idet der var kommer mange klager fra grønlændernes side. Redaktøren talte varmt om grønlændernes sag og man blev og man blev klar over at her havde Danmark store ansvar og opgaver. Efter foredraget viste redaktøren billeder der var taget på turen. Derefter kaffe, der måtte foregå af 2 gange da der var fuldtalligt op.

14 Marts 1947:
Forrygende snestorm møder i Fodby forsamlingshus, medindbydere var gymnastikforeningen og Sydslesvig forening. På tros af vejrgudernes ugunst var mødet med Claus Eskildsen meget vellykket. Han talte varmt og brændende om Sydslesvig. Aftenen sluttede med sang.

22 marts 1947:
Dilettant i forsamlingshuset, instruktion Erling Johansen Skraverup. Man spillede “Tyrannen Fald” af Svend Rindom. Salen var fyldt til sidste plads da formanden Lærer Høgsvig kunne byde velkommen. Stykket blev spillet ualmindeligt godt og de flinke aktører høstede meget bifald. Ungdomsforeningens formand overrakte de flinke spillere en kurv med lækkerier som tak for deres store arbejde. Aftenen sluttede med dans.

1947 Sant Hans:
Atter i år kunne ungdomsforeningen få lov til at holde St. Hans møde og igen i år var tilslutningen stor på trods af det kolde vejr. Forstander Mølbak hold et udmærket om folkets vej til genopbygning. Efter fordraget, blev bålet tændt hvor Pastor Lykke holdt båltalen og midsommersangen blev sunget. En smuk aften.

24 November 1947:
Fællesmødet fyldt til sidste plads, fabrikant Jensen fortalte om en rejse i Amerika i sommeren 1946 og foreviste en film. Efter kaffe lod fabrikanten en del billeder og andre ting han havde haft med hjem gå rundt. Det blev meget sent inden aftnen sluttede.

24 januar 1948:
Også denne gang stuvende fuldt hus. En ung seminarist fra Vordingborg skulle underholde med sang og musik, oplæsning m.m. og det blev en aften hvor man rigtig morede sig og lo af hjertens lyst. Vi håbede på en gentagelse.

Lørdag 7 Februar 1948:
Dilettant i Fodby forsamlingshus. Der opførtes et skuespil af Moeliere “Den indbildte syge.” Tros den meget svære opgave hver især havde her, gik det godt. Der var stor bifald da tæppet faldt. Lærer Høgsvig overrakte skuespillerne en kurv som tak for deres arbejde, og Erling Johansen desuden en bog. Aftenen sluttede med dans til Søndergaard Andersens orkester.

9 April 1949:
Fællesmødet blev som altid med mange mennesker. Pastor Jessen fra Bisserup trak en linje fra 9 April til 9 April 1948. En beretning der var fyldt med såvel morsomme som alvorlige beretninger. Efter kaffe læste pastor Jessen Andersen af bogen “Den sidste Time” og sluttede med Kaj Munks Digt “Drenge i som Døde”. Aftenen sluttede med “Altid frejdig når du går”.

Lørdag den 10 Juli 1949:
Efter stort arbejde, så man med stor forventning hen til skuespillet “Ambrosius” opførelse ved Margrethehøjen. Men “ak” det styrtregnede og det måtte opgives, der faldt 100 mm regn på 2 timer. Søndagens vejr blev heldigvis godt, denne dag ventede vi os meget af. Sydsjællands Hovedkreds sommerstævne skulle afholdes. Eftermiddagen begyndte med foredrag af formanden for de danske Ungdomsforeninger Jens Marinus Jensen, Århus, derefter underholdning ved Klg. Operasanger Erik Vest, tilslutningen til dette arrangement var meget ringe til tros for stor agitation i sognet. Om aftenen opførtes “Ambrosius” hvor skuespillerne hurtigt vandt publikum for sig, med deres smukke spil, over senen iført gamle folkedragter. Skuespillerne blev til slut hyllet med blomster fra Sydslesvigs udvalg ved skovrider Wieland og de 350 tilskuere, man havde haft en uforglemmelig aften. Man regnede med at opfører det igen mandag, men ak stadig regnvejr. Om torsdagen syntes det at klare op, men da tiden var inde og der var kommet ca. 50 tilskuere, styrtede regnen atter ned. I en fart bestemte man sig til at tage Weekend hytten i brug og opføre Ambrosius der. Efter forholdene gik det storartet, her fik skuespillerne overrakt blomster af Bang Petersen. Aftenen sluttede med kaffebord for de medvirkende og man håbede på en gentagelse ved Margrethehøjen. Fordi mange opfordrede til det. Økonomien var heller ikke god, tanken var at Sydslesvigs udvalg skulle have overskuddet.

Her slutter beretningerne om ungdomsforeningen. Selvfølgelig er der mange historier jeg ikke har taget med. Ungdomsforeningens arbejde, der oprindelig kun omfattede Bistrup skoledistrikt i Fodby sogn, fik efterhånden tilslutning fra hele sognet og foruden ungdomsmøderne afholdes nogle fællesmøder for beboerne (det er dem jeg har skrevet om). Under krigen var det samlingssted hvor man værnede om det den var Dansk kulturarv. Dette forsattes de første år efter krigen, hvorefter arbejdet flyttedes til Fodby præstegård. Hvor Pastor Lykke i flere år var den drivende kraft. Hvis nogen ønsker at læse alle beretninger har jeg kopier af beretningerne.