Fodbygård var en gammelt sædegård. En sædegård er en stor gård hvor ejerens kunne bo. Til sædegården var knyttet nogle privilegier, først og fremmest skattefrihed og tiendefrihed for jorden. Indtil enevældens indførelse i 1660, var en sædegård forbeholdt de adelige. Derefter kunne alle eje en sædegård forudsat at den havde mindst 200 tønderland hartkorn indenfor en afstand af 2 mil.
Fodbygård er nævnt første gang i 1272, og voldstedet af det ældre Fodbygård ligger vest for det gamle Fodbygård mellem landevejen og Bøssevænge skov, ca. 4 km. Nordvest for Fodbygård.
Fodbygård bestod af en firkantet gårdtomt, ca. 140×140 m , omgivet af en gravsænkning, Voldstedet blev udgravet af Nationalmuseet i 1950-erne, her blev der afdækket rester af et stenhus, 20 x 13 m, med kælder og dele af stolpebyggede huse, bindingsværkshuse og brønde. Alle bygninger er omgivet af både en indre og en ydre voldgrav. Man fandt også en jordfæstegrav fra yngre romertid inden for voldstedet.
Manden der havde gården var Oluf Lange, han var biskoppens foged, på Fodbygård og Bjernede. Det var Len under Roskilde biskoppen, og Fodby Len var et temmelig stort gods. Under dette hørte hele Fodby by med dens 20 gårde og 3 gårdsæder (en jordlejer eller husmand) og dernæst samtlige gårde i Bistrup og Skraverup byer der var 14 og 5 og 2 gårde i ydernes. Så var der 3 gårde og møllen i Holløse og Guderup by med dens 3 gårde. Og til sidst Ebbe mølle med Ebbegård.
Oluf Lange har stedet indtil 1310 hvor efter hans søn overtager det Ole Olufsen Lunge. Det er altså et len der arves, og han har det til 1340 hvor Jep Olesen Lunge får det overdraget. Jep Olesen Lunge har det indtil 1370, hvor efter man i en periode ikke ved ret meget om stedet, ud over at det stadig hører under Roskilde Biskoppen.
Så i 1536 har kronen fået overdraget stedet, og bønderne i Fodby, Bistrup og Skraverup blev under reformationen lagt ind under Saltø. Reformationen er betegnelsen for den omvæltning af kirken der skete i 1536, da man overgik fra katolicismen til protestantisme.
Fodbygård blev forlenet til kongens ridebud Laurens van der Mølle og hans hustru Karen Nielsdatter. De ligger begravet i Fodby kirke men gravstenet er nu borte, men den blev afskrevet i en præsteindberetning 1755. Stenen lå udenfor koret og forsvandt efter 1917.
Laurens van der Mølle skulle afregne Fodby len med:
165 skæpper, 24 pund rug og byg
12 ½ grise
61 ½ får
12 ½ lam
6 ½ gæs
92 høns.
I 1598 fik lensmanden på Saltø gods ordre til at lægge den ledige Fodbygård ind under Saltø og bortfæste den. Det blev Mikkel Andersen og slottet i København skulle have 24 kapuner (kastreret Hane). Siden nævnes Anne Gødske i 1621 og senere Annike Parchmands året efter. Fodbygård overgik til Roskilde kapitlet og blev under dette til efter Svenskekrigene.
Under Svenskekrigen 1657-60 belejrede Svenskerne Harrestedgård, og de svenske ryttere var spredt over Hyllinge , Vallensved Førslev M.fl. Sogne. Da de efter fredsslutningen drog hjemad fulgte de landevejen forbi Fodbygård.
Her stod den daværende beboer Poul Christensen, i sin stal og kikkede på den gennem en halvdør, da en af rytterne skyder ham en pil i brystet. Det sker den 19 februar 1660. Han blev begravet i Fodby Kirke, med en grå sandsten som tidligere lå i skibets gang nu i våbenhuset vest væg.
Marinus Hansen står som fæster i 1662 og det er sognepræsten i Roskilde Jens Frandsen Trojel der havde den i forvaltning. Som den næste ejer står Otto Pogwich, han var officer, og varetog forsyningerne under Københavns belejring. Han var medlem af krigskollegiet og var generalkrigskommissær for hele landet. Han blev assessor i højesteret samme år han købte Fodbygård. Han var ejer af en lang række herregårde, men hans private økonomi var så dårlig, at statens revisorer tvang han til at sælge gården og alt indbo. Han skyldte staten 16000 rdl., og var til sin død gældsarrestant, hans søn gik da også fra arv og gæld.
Gården bliver solgt i 1694 til amtmand og kommandant på Bornholm, Johan Didrik von Wettberg. Han solgt den imidlertid videre til Jørgen Arenfeldt til Rugaard. Han var den berygtede heksejæger, som anvende tortur i sin forfølgelse af personer han mente var hekse. Han sælger dog gården videre til assessor Hans Drejer tillige med Sortebrødregaarden ved Næstved. Men da han tabte to retssager vedrørende jordskyld til købstaden, gik handlen tilbage igen.
I 1701 sælger Jørgen Arenfeldt det for anden gang til søløjtnant Erik Olsen Lygaard. Men da han siden hen bliver guvernør på guineakysten, sælger han både Sortebrødregaarden og Fodbygård med tilliggende gods til Frederik Schøder.
Så i 1711 kommer gården atter i handlen , men der blev dog ikke nogen ændring i ejerforholdet, da der var skifte over Christine Suur, Schrøders salige kæreste, som havde haft gården et års tid. Fodbygård, Fodby og Skraverup blev sat på aktion, købt af Frederik Schrøder. Tænk at man bare solgte hele byer på aktion, men mennesker og det hele.
Næste ejer var Næstved købmanden Wilken Hornemand i 1712, som solgte i 1723 til Carl Adolf Plessen. Var en af kong Frederik den 5 rådgivere. Var venner med prins Carl og prinsesse Sofie Hedvig, Var reformvenlig og oprettede 16 skoler på sine godser til bønderne børn. Dør 1758 hvorefter Frederik Christian Plessen arver det. Det er dog en del af det Plessenske Fidikommis Godser.
Godset brænder i 1770 det er på dette tidspunkt en fire lænet gård opklinet af ler og med stråtag. Fodbygård flytter til sin nuværende plads.
I 1771 har Slægten Plessen det stadig, dog er det Christian Ludvig Scheel von Plessen der har det, og han sælger i 1803 til Peter Johansen de Neergaard. Der straks sælger det videre til Severin Stegler.
Severin Stegler overgiver sine rettigheder til Lars Olsen der var Købmand i Køge. Med gården fulgte 25 ½ td. Og med gården fulgte Fodby Kirke, 18 arvefæstegårde i Fodby, tillige med Ebbegaard og Ebbe mølle. Endelig var der 5 huse med jord på Fodby Old.
Gården er på dette tidspunkt hurtigt i handel igen i 1805 solgte Lars Olsen gården for 47000 rdl. til forvalter Jakob Christian Møller. Møllers, efterfølger blev forpagter Niels Lund i 1818, hvis søn overtog den. Nicolai R. Lund afhændede den i 1855 til Baroniet Gavnø, for 90.000 rd og ved Otto Reedtz-Thott død i 1863 blev den ved en aktion solgt til 100.250 rd, til H. E. Lage.
Hans enke solgte det igen da han var død i 1879, til Holger Reedtz for 275.000 kr. Holger Reedtz solgte det i 1886 til samme pris til H. L. Thomas Bencard, der var rentier. Denne solgte det videre i 1911 til H. E. Pille.
Efter Pille var greve Jørgen W. Ahlefeldt – Lauervig ejer af Fodbygård fra 1954 til 1963. Hvorefter direktør Arne Rendow købte gården. I 1966 køber Bøje taagaard Nielsen gården, og i 1983 Køber Klaus Birger Liijegren Jonsson gården. I 2005 er ejeren Lone Annette Jonsson.
Takket forskellige Ildebrande er Gårdens bygninger nu af nyere Oprindelse. I 1906 brændte udlængerne, med den skånede hovedbygningen af bindingsværk. Denne blev ved ombygning omdannet som et led i avlsbygningerne.
I 1959-60 brændte den atter og blev genopbygget med morderne installationer. Den nuværende hovedbygning er opført, efter en brand i 1941.
Katrinelund blev som alle de andre gårde i Fodby, købt til arvefæste under Fodbygaard i 1795. Det var Ole Olsen som på denne måde købte den fri.
Emil Munk vokser op der, den lå lige uden for Almindingen. Hans far Peter Andreas Munk er født i Nylars, men er vokset op i Vestermarie, hvor hans far var husmand og havde et jordlod i Myreby, på en gård der hed Snøvteregård senere hedder den Snederegård.
I 1911 er de stadig på Tingstedgård, og Emil Munk er deres eneste barn. I 1913 bliver han konfirmeret den 5 oktober. 1916 er de flyttet til lille Pilegård som de har et lille jordlod af. Emile Munk er ca. 17 og arbejder som skovbruger. Emil Munk bliver gift med Johanne Margrethe Mogensen i Vestermarie 5 Juni 1930. Hun er født 4 August 1911 Aakirkeby Landsogn hendes forældre var Karl Frederik Månsson og Alma Aurelia Christiansen. Der er foreløbig fundet 2 børn.
Når en abonnent ønskede at telefonere, foregik det via centralboret med klapper der faldt ned og med propper hvorigennem samtalerne foregik. Når så samtalerne var færdige ja så faldt en anden klap ned, og så tog man proppen ud og man skulle huske at ringe af fortæller faster Ida. Det foregik med håndsving i starten, og senere med en knap.
Men det præstetiende sognet betalte var imidlertid blevet tillagt St. Peders kirke, så der var ikke nogen indtægt derfra. Det vil sige at kapellanen havde forfalden gård, hvor der ikke havde boet nogen i lang tid, og et jordtilliggende som var lejet ud til en bonde. Ja så var det forståeligt at det undertiden var meget knappe kår i præstegården. I hen ved 200 år var sognet anneks til Næstved, og betjentes af sognekapellaner.
I 1845 kommer Johan Petersen Schmidt, født 2. oktober 1797 i Unvad ved Flensborg. Forældrene var landmand Thomas Petersen og Cathrine Johannsen. Gift med Henriette Christiane Marie Reistrup hvis forældre var Lorentz Reistrup og Sophie Elisabeth Lassen. Hendes fader var skolelærer i Ryttetskolen Bistrup. Hans prædikener beskrives som tørre og kedelige og til tider monotont, med meget Tysk accent. Hade en søn der faldt i krigen 1864 på dansk side.