Forfatter: Conny Larsen

  • Valborg og Niels Nielsen

    Niels Nielsen er vokset op i Holløse og er født 16 febuar 1836. Hans hustru Valborg Kirstine er vokset op på Nilels Nielsens gård, og er født 3 marst 1844.

    Niels Nielsen har haft et meget slidsomt liv, da hans fader døde måtte han ud og tjene som 7 årig. Valborg og Niels blev gift i 1866, og bosatte sig i Øllerup, hvor han arbejde i skoven under Gunderslevsholm i ca. 35 år og det på en tid hvor arbejdslønden var meget lille.

    Når han så kom hjem fra arbejde i skoven, begyndte han på arbejdet hjemme. De første mange år gravede han hele marken med en spade og merglede jorden med greb, spade og trillebør (at mergle jorden vil sige at man berigede jorden med en blanding af kalk og ler).

    Men ikke nok med at han gik i skoven og håndgravede hele sin jord, han forsålede også støvler og ordnede seletøj for omegnens beboere, samt gik til hånde på forskellig måde.

    man må forstå at dette var et ægtepar der ville og kunne udrette noget. Niels nielsen har også været med i krigen 1864 og havde modtaget veteranernes hædersgave.

    da de blev gamle var de begge åndsfriske selv om det stridsomme liv har tæret på deres kræfter, de fulgte med i alt hvad der rørte sig i tiden.

  • Karen Marie Larsen

    Karen Marie Larsen boede i Stenbæksholm det meste af sit liv. Hun er født i 1858 den 27 april og hendes forældre var gårdejer Niels Nielsen og Maren Rasmussen. Hun blev enke allerede som 25 årig med 2 børn. En pige og en dreng, hendes mand var handelsmand og hed Anders Larsen.

    Det var ikke let for en enlig mor at skaffe til dagen og vejen men hun tog fat med begge hænder og begynte at sy for folk, desuden holdt hun podeskole i en årrække.

    Omkring konfirmationen døde pigen, hendes søn boede som voksen i Møllegade i Næstved og var købmand.

    Hun var i besidelse af en ukuelig vilje og arbejdslyst der førte hende igennem de vanskelige tider. Dette gav hende en respekt om hendes person at hun tog fat og ikke gav op.

    Karen Marie boede stadig i sit hus i Stenbæksholm da hun fyldte 80 år. Hun vedligeholdt det selv, og alt var i proper stand og forhaven var sirlig og velholdt.

    Man kunne altid føre en samtale om de nyeste begivenheder ude i verden som hun fulgte med i gennem avisen.

    Hendes gæstfrihed var kendt i sognet og mange unge kom i hendes hus, så kunne Karen Marie fortælle om sit yndlingsemne, det danske kongehus, og den dag Kongeskibet sejlede op gennem Næstved kanal var hun der på pletten for at vinke.

    Hun havde et ungdommeligt sind og en ukuelig livsvilje.

  • Uddeler Chresten Jørgensen

    Uddeler Chresten Jørgensen

    Fodby - Chresten Jørgensen med familieChresten Jørgensen kom fra Ladby, han kom ud og tjene som 8 årig knægt. Han var den tjenstedreng, som altid var den første oppe og den sidste i seng om aftenen.

    Skolegang havde han ikke meget af, og om sommeren slet ingen. Det var hårdt for en lille dreng, men da han altid havde været videbegærlig, så læste han flittigt i diverse bøger, når han havde mulighed for det. Han har været ansat som karl hos Knud Lund og daglejer hos gårdejer Hans Jacob Jensen.

    Da han giftede sig, bosatte han sig i det hus, som han senere erhvervede sig til ejendom.

    I 1904 skulle man have ny brugsuddeler i Fodby og Chresten Jørgensen blev opfordret til at søge stillingen, hvilken han gjorde og fik pladsen, han var uddeler i 26 år.

    Brugsforeningen fik han drevet frem fra en beskeden omsætning til en anselig landbrugsforening, i 1930 trak han sig tilbage, for at flytte ind i sit hus ved brugsen, men desværre døde hans hustru kort tid efter indflytningen.

    Foruden brugsen har han beklædt adskillige poster som regnskabsfører og revisor i en række foreninger og også som kommunal revisor.

    Han fik 3 døtre, en er død, en anden

  • Marie Hansen vores oldemor i Skraverup

    Marie Hansen er født i Marvede den 31 maj 1867, som nummer 5 ud af en børneflok på 5, der var 3 drenge og 2 piger. Hendes forældre var Hans Rasmusen og Ane Margrethe Fransdatter.

    Marie Hansen kom ud at tjene, hvor hun møder Hans Peter Hansen, der er født 13 december 1864, hans forældre var hans Hansen og Maren Kirstine Rasmussen, de kom fra Stenbæklsholm. De har for øvrigt heddet Hans Hansen i mange generationer bagud.

    Marie Hansen bliver gravid og udlagt barnefader er Hans Peter Hansen. De bliver gift samme dag som min farmor bliver døbt den 17 december 1887.

    Marie Hansen var et stærkt troende menneske, der var overbevist om, at kristendommen var størst af alt. Den overbevisning havde hun fået i sin tidlige ungdom.

    Til tider kunne hun virke noget string, men set i lyset af hendes stærke kristne overbevisning, var det en naturlig ting.

    Hun var et hjælpsomt og imødekommende menneske, der var fuld af liv.

  • Hans og Anna Madsen Langebjerggård

    Hans og Anna madsen flyttede ind på Langebjergård da de fejrede deres bryllup. De overtog gården fra hans far Ole Madsen, gården ligger mellem Fodby og Bistrup.

    Hans Madsen er født 22. april i 1865 og Anna Madsen er født 22. august 1875, som datter af gårdmand Jens Johansen Ellemosegård i Øllerup. De var begge flittige og dygtige til at passe gården, både ude og inde.

    Hans Madsen havde også et liv uden for hjemmet, bla. var han formand for Fodby forsamlingshus, medlem af Fodby sogneråd, var vuderingsmand for den alm.brandforsikring for landbygninger. Hans hustru var altid med i arbejdet ude og inde. De var begge meget politisk interesserede og ingen var i tvivl om deres ståsted.

    Anna og hans Madsen fik 5 piger og 4 drenge.

    Døtrene:

    • Fru Mejeribestyrer Hansen, Fodby
    • Fru Dyrlæge Bischof, Sneslev ved Haslev
    • Fru Købmand I.V. Hansen, Vinhusgade Næstved
    • Fru Mejerist Harald Rasmussen
    • Fru Tømmermester Gerner Larsen, Bistrup

    Sønnerne:

    • Gårdbystyrer Peter Madsen der overtog gården
    • Inspektør Folmer Madsen, Store Frideriksund ved Slagelse
    • Bestryrer Christian Madsen der var leder af en lystgård i Nordsjælland
    • Tømrermester P. E. Madsen, Fodby

    På gården er Hans Madsen vokset op med 3 søstre. En blev gift med gårdmand Bertel Nielsen Karebækstorp. Den anden med A.J. Hansen Bispebjerg, der var bryggeriejer. Mens den tredje blev gift med Hans jocobsen, Abbernæs.

    Til deres guldbryllup blev en sønnesøn døbt i Herlufholm kirke og fik sin farfars navn.

  • Fr. Meisler fortæller

    I 1821 kom vi til Fodby, jeg boede hos min farbroder som var lærer og ungkarl, han havde ellers været bagersvend men havde svage lunger. Ved vores ankomst til Fodby skole spiste vi i vores befordringsmands simple hjem. Vi fik kartofler med meldyppelse, hvorefter vi klatrede over et stengærde, ind i vor egen have og derfra ind i vort tilkommende hjem, en lav lerklinet hytte med småbitte blyindfattede vinduer. En stue, et lille køkken og spisekammer med respektive gulve af ler og brosten og i skolen og stuen, 2 af de små bilæggere fra fritzøs jernværk. Huset var fuld af snavs fra øverst til nederst. Vores hovednæringsmiddel var havresager og kødet af nyfødte kalve, som kostede 1 Sk. pr. pd. Hvis vi var heldige fik vi oksekød, så vankede der suppe i 8 dage. Smør kostede 12 Sk. pr. pd., kartofler 6 Sk. pr. skp., og en køretur til næstved 2 Mk. Og gamle Ane gik bud til Næstved for 4 Sk. og en tynd kop kaffe.

    Markedsdagene i Næstved var festdage, hos Ole Sipperup på torvet nød man gåsesteg med brød og øl til 12 Sk. pr. potion. Min farbroder var en kundskabsrig mand med mange bøger. Han skrev smukt og usævandlig korrekt. Han var en dygtig lærer og ville ikke indføre indbyrdes undervisning, men han var den fuldendte prylemester, jeg mindes ham med tårer i øjnene.

    Min farbroder tog sin afsked i 1828 på grund af svagelighed og døde et par år efter og jeg blev sendt på opfostringehuset.

    Lidt om skolen.
    Fodby skole blev bygget i 1724 og til skolen hørte en degnebolig. I 1829 blev der 2 gange afholdt auktion over denne, men det højeste bud blev kun på 155 Rbd., og blev ikke antaget.

    Men i stormen, natten mellem den 3-4 april 1830, blæste en af længerne omkuld og stuehuset blev så medtaget at det ikke kunne bruges til beboelse. Den blev revet ned og en ny skole blev bygget, den blev indviget den 29. okt 1831. den gamle skole købte Saltø, som overlod den til fattigvæsnet, og i 1850 boede der således 20 fattiglemmer.

  • Barndomsglimt fra Bent Madsen

    Bent Ove madsen er født i Bistrup i 1930 den 25 maj, han er født i Bistrupgade 29, hans forældre var Emanuel Madsen og Karen Madsen født Johansen. De flyttede senere til Bistrupgade 19 og derfra til Møllevænget 13, hvor de boede det meste af hans barndom. Både Emanuel og Karen kom fra Holløse, hvor Emanuels forældre var Nikolaj Madsen og Petrine Emilie Madsen, Karen Madsen født Johansens forældre var Ole Johansen og Marie Johansen. Ole Johansen var med til at bygge Ladby mølle.

    Emanuel arbejdede på Ladby Teglværk om sommeren og i skoven om vinteren, han var i skoven i 40 år. Bent mistede sin mor i 1939, hvorefter Alma flyttede ind. Bent gik i skolen ude ved skoven, og havde Høgsvig som lærer. Bent husker skolen som en tid med mange øretæver, og eftersidninger. De gik ofte i skoven i frikvarterene og kom for sent tilbage til timerne, hvorefter de fik en ørefigen og en eftersidning. En gang han sad efter og skrev- jeg må ikke- så og så mange gange, kom Rasmine, hun gjore rent i skolen og spurgte om han ikke skulle hjem, ” nej jeg sider efter og skal skrive dette her” svarede han. Efter et stykke tid siger Rasmine, “nu kommer Emanuel og han ser meget vred ud”, for Bent skulle nemlig møde sin far ude i skoven, for at klippe gran til sin mors grav. Den dag fik Høgsvig læst tæksten, for han havde nemlig glemt drengen. Ellers blev frikvarterne brugt til at besøge hans tante og farbror, de boede lige over for skolen. Desuden husker Bent at når de kom med hue på, bad Høgsvig dem altid om at tage den af og viste dem hvordan man tager en hat af og bukker.

    Fritiden blev bruge over hos Valdemar og Sofie, der skete nemlig altid noget. Valdemar Christian Petersen født 3 marts 1888 hjemmedøbt den 11 marts af lærer Schøendof og i kirke den 19 oktober, hans forældre var Peter Petersen og Inves Maria Natalia. Hun havde ikke noget efternavn da hendes forældre var ukendte (iflg. dåbsbog i Stockholm).

    Valdemar havde mange Ladbiler som kørte diverse ting så som træ og kævler fra skoven, desuden havde han flere tærskeværker, og der skulle altid to mand til at betjene disse.

    Sofie og Valdemar havde omkring 16 – 17 karle, sådan husker Bent det og de fleste på kost. De boede på loftet, det var et stort rum med køjesenge og der sad et rør ud gennem loftet, ned til tagranden det blev brugt til at tisse ud så var man fri for at gå ned. Bent fortæller videre, at han syntes det var noget af et gedemarked når Sofie skulle lave mad til alle de menesker, Valdemar selv sad i sofaen og skulle bare have et par stykker tynde rugbrød.

    Videre husker Bent at de fik lov til at kører traktorerne når Viggo havde været ude aftenen før, for så kunne han side og sove på den ene skærm med fødderne oppe på den anden skærm, de var altid med når Valdemar havde været i Næstved. De sad på forsædet der op og på ladet hjem, for Valdemar skulle jo sidde i førehuset. Det var meget koldt, men med ville de.

    Foruden Valdemar husker Bent svinemanden, som boede i rytterskolen. Han blev kaldt svinemanden fordi han passede grisene på Saltø gods. Oppe ved siden af svinemanden, på bakken, boede vejmanden og på gården Jens Nielsen, som var kusk på saltø. Han flyttede så op på gården Bistrupgade 8. Desuden husker han at vejen oppe på bakken blev rettet ud, der lå ellers et lille husmandssted, de havde køer, men ikke noget jord til, de havde nogle små lodder ude på den anden side af Saltø å og trak hver dag køerne der ud for at græsse. Samtidig med at vejen oppe i byen blev rettet ud, blev vejen ude ved skovridderen også rettet ud.

    Bent rejste hjemmefra i 1944.

  • Fodbys sogns konfirmations- og brudeudstyrslegat

    Dette legat er stiftet af Peder Didrich Henriksen og hustru Karen Nielsine Henriksen født Christensen. De er begge født i Bistrup, Peder Didrich Henriksen er født 30. juni 1849 døbt 3. august i kirken. Hans forældre var gårdmand Henrik Hansen og Ane Katrine Didrich. Karen Nielsine Christensen født 21. september 1857 og er hjemedøbt den 12. oktober og fremstillet i kirken den 30. oktober. Forældrene er gårdmand Svend Christen Nielsen og Ane Margrethe Poulsen.

    Peder Didrich Henriksen rejste som ung til Amerika, hvor han købte et stykke jord og efterhånden blev det til en større farm. I 1902 kom han hjem som en holden mand og giftede sig med sin hustru. De byggede huset walla-walla i Roskilde.

    Legatet blev stiftet den 29. marts 1922, og var på 100.000 kr. sat i 3% statsobligationer, således at konfirmander fik 250 kr. og brude 500 kr. Men der var betingelser der skulle være opfyldt, nemlig at de skulle være bosat i sognet og forældrene skulle også var bosat i sognet. Hvis der var penge tilovers skulle resten uddeles til værdigt trængende enker som havde bopæl og bosiddende i fodby sogn. Baggrunden for legatets opførelse kender jeg ikke ret meget til, men da jeg selv har fået legatet, mener jeg at kunne huske at der blev sagt at det var fordi at han selv var blevet konfirmeret i træsko, og han ikke ønksede at nogle skulle opleve dette.

  • Da Niels Larsens karl lavede ravage i skolen

    Da Niels Larsens karl lavede ravage i skolen

    Af andre lærere i rytterskolen var der Lorent Reistrup, han var lærer fra 1813 til 1833. Han var boghandler og hørte til den Københavnske skribentkreds. Han var gift og havde en søn og en datter. Datteren var gift med pastor Schmidt i Fodby. Dette vil sige at tilsynet med skolen var i svigersønnens tjeneste.

    I 1815 klager bønderne over Reistrups embedsførelse, men da man ikke fandt nogle beviser for deres påstande, idømte man de klagende, en bøde for deres ubeviste påstande. Dette var imidlertid benzin til bålet, for man blev ikke venligere stemt over Reistrup og da Niels Larsens karl hande det svært i skolen, blev det en dag ham for meget, så han raserede skolen og smed katekismus i møddingen, desuden kom han til at sige en masse ukvemsord.

    Naturligvis blev han straffet for dette, så bølgerne gik igen højt i Bistrup, og i 1816 fik Reistrup en irettesættelse af skolekomitionen, der påtalte ham hans pligter, men han var efterhånden blevet en gammel mand, som gjorde hvad han kunne for at tilpasse sig sine pligter.

  • Livets gang i skolen

    Livets gang i skolen

    I Bistrup har vi en gammel rytterskole fra 1731, bygget af Carl adolf Plessen. Han var optaget af den pietistiske bevægelse (vækkelsesretning inden for den lutherske kirke), så han lod opføre en skoler til bønderbørns undervisning, så de kunne blive gode kristne. Skolerne var gratis for bønderne, men et frivilligt bidrag var altid velkommen. Præsten besøgte skolen 4 gange årligt og greven kom som regel til eksamen. Men det var ikke let at få bønderbørnene i skole, forældrene skulle bruge børnene hjemme til at arbejde i marken eller køkkenet.

    En af lærene var Christian Carl Steenlosius. Han blev født i 1721, blev student i 1743, og blev lærer i Bistrup i 1763. De første år som lærer i Bistrup forløber godt, men i 1782 bliver han gift med Christiane Marie Bast, i Vallensved. Hun er stiftsprovsten Bast’ søster, og så starter proplemerne for alvor. I 1790 klager bønderne over skolens tilstand til præsten, og tilstanden er ynkelig, men præsten kunne ikke afgøre om det var skoleholderens skyld eller om det var bøndernes, der lod børnene forsømme skolen, og præsten ville ikke lade den stakkels mand blive brødløs i sin alderdom. Den virkelige årsag var at bønderne var bange for, og utilfredse med Christiane Bast, der havde været lidt småtosset. Hun var forstyrret og larmede i skolen, dette gav bønderne en god undskyldning til at holde børnene hjemme. Præsten havde også store vanskeligheder med bønderkarlene der ikke ville møde til katekisation i kirken, og de larmede og svarede igen med uartige grovheder.

    Bølgerne gik så højt i Bistrup at dragon og pensionist Johan Frederik Hansen åbnede en privatskole. Præsten skrev til biskoppen, som måtte løse problemet, han fik stiftprovsten til at tage sig af søsteren og bønderne til at lade deres børn søge skole og Steenlosius til at undervise. Klagen over karlene måtte til amtmanden, den gejstelige ret strakte sig kun til gejstelige personers embede, liv og levnet og ikke til bønderkarlene. Præsten nægtede at påtegne Johan Fredrik Hansen pension medmindre han ophørte med at holde skole. Hansen klagede til kanceliget, der pålagde præsten at påtegne pensionen og forbød Hansen at holde skole. Efter dette blev Steenlosius en gammel og vranten mand og han fik en adjunk, til hjælp, så der igen kunne herske udenadslærer i Bistrup. Steenlosius døde på marke ved Saltø i 1801.