Forfatter: Conny Larsen

  • Valdemar og hans bænk

    Valdemar Christian Petersen er født 3. mar 1888 af Inves Maria Natalie, med efternavnet Johansen, efter sine plejeforældre. Hun har ikke nogle forældre ifølge Stokholms dåbsbog.

    Valdemar er vokset op i Bistrup sammen med 5 andre søskende:
    – Aksel Marius Petersen, født 31. maj 1890
    – Frederik Vilhelm Petersen, født 30. jul 1898
    – Svend Georg Petersen, født 31. aug 1900
    – Helga Natalie Petersen, født 5. jan 1901
    – Tolvha Marie Petersen, født 23. jan 1905

    Valdemars far var husbestyrer Peter Petersen. Valdemar bliver gift i 1913 den 13. juni med Maren Sofie Larsen, datter af husmand Peter Larsen fra Snesere torp, Sneslev sogn. Hendes moder var Maren Kirstine Petersen. Maren Sofie Larsen er født 24 september 1889.

    Valdemar havde en vognmandsforretning på Møllevænget, der senere blev udvidet til også at omfatte markarbejde. Han var en kraftig mand med et livvidde på 1.50- 2.00 m. Han blev kaldt Striboldt, fordi han lignede en skuespiller der på dette tidspunkt hed sådan. Bendt Madsen fortæller at han endnu kan se ham for sig når han sad for bordenden med sine hunde og kaldte på Sofie og bad om at få 2 tynde stykker rugbrød.

    Valdemar havde en bænk stående ude ved vejen lige i svinget, så han kunne sidde og se op mod Bistrup. Når man så kom forbi blev man indfanget af hans stok og blev sat på bænken ved siden af, til en sludder.
    Han fortalte gerne alle drengene at når de blev store og fik kørekort blev de ansat hos ham, og fik så og så meget i løn. Samtidig fik han jo landsbyens nyheder.
    Han havde mange ansatte, 16- 17 karle og når de fik løn blev der gerne spillet kort, hvorved de ansatte tabte lønnen igen, men de fik nu altid deres løn tilbage, det sørgede Sofie for og Valdemar havde haft det dejligt.

    De havde nogle slagtegrise til privat brug, og de vejede ca. 200 kg stykket. Når de blev slagtet, var de meget ondskabsfulde. De slagtere der kom der var meget bange for dem. Desuden blev de altid så forfærdelige fulde når de slagtede ude hos Valdemar.

    Alle børn elskede  at lege hos Valdemar og Sofie for der skete jo altid noget, enten på værkstedet eller i køkkenet. Til tider fik man lov til at kører med i en ladvogn eller på en traktor. Valdemar og Sofie fik af børn, Hedvig Petersen født 3. maj 1914 og Peter Viggo Petersen født 9. mar 1921.

  • Skovrider Niels Jørgen Kann

    Han er født 3 jul 1801 og kommer fra Lunde sogn på Fyn. Han blev uddannet i fyrstedømmet Waldeck i Tyskland  som forstmand og jæger. I sit liv var han skovrider på Lindholm, Bognæs og Selsø.

    Han blev gift i Brønshøj kirke med Karen Henriette Bertheline Seidelin. Hun er født på Hjortholm i Førslev sogn den 19 mar 1809, og er datter af kystmilitsbefalingsmand og gårdejer exam.ytr. Claus Friderich Seidelin (1784-1835), moderen var Birgitte Sofie Petersen (1788-1830).

    Niels og Karen fik 6 børn alle født i Gjevninge skovridergård ved herregården Lindholm. De var:
    – Frederik Julius Kann
    – Karl Sophus Kann
    – Mogens Theodor Kann
    – Rudolf Marqvar Kann
    – Tvillingerne Marie Kann og Birgitte Sofie Kann.

    Niels Jørgen Kann blev ved sit 50 års jubilæum som skovrider udnævnt til bestyrer af de Plesenske fidecommis godser Saltø og Herrested, og i 1886 bliver han udnævnt til forstråd, rang 6, klasse 2 af kongen.

    Tvillingesøstrene Marie og Birgitte boede en overgang på Saltø skovridergård hvor Birgitte førte hus efter sin moders død i 1871. Hun blev ellers gift med sin fætter Ernst Frederik Kann født 14. maj 1849 på Fussingø skovridergård. Han blev forstuddannet hos Niels Jørgen Kann på Saltø. De blev gift i Karrebæk kirke 25-2 1886. De boede efter deres giftermål på Hacheberga i Skåne, hvor han var skovrider.
    Ernst døde af tuberkulose den 29. sep 1876 og Birgitte flyttede hjem og der fødte hun deres søn Ernst Frederik Kann født 22. dec 1886.

    Marie Kann boede 1880 hos sin broder Rudolph i Linholm Skovridergård, hun var ugift. Søstrene åbnede senere en broderiforretning i Næstved. Birgitte Sofie Kann boede i Witters Stiftelse Næstved og hos sig boede hendes faster Erike Mentz født Kann. Niels Jørgen Kann dør på Saltø skovridergård den 6. jan 1887. Marie Kann dør den 13. jan 1924 i Næstved. Birgitte Kann dør 13. jan 1910 i Næstved.

  • Åge Wielandt Skovridder og Godsforvalter

    Wielandt er født den 16. juli 1904 på Frederiksberg, som søn af kgl. Skovrider Thorkild Wielandt og hustru Helga, født Walter.

    Han er student fra Sorø Akademi 1923, og blev derefter elev i 1923-1924 på Palsgård og Mårum skovdistrikter, og i 1929-1930 var han på Gisselfeld. Han var forstkandidat med 1. Karakter, samt skov og plantekonsulent fra 1930-1931. Fra 1. september  1931 var han skovrider og godsforvalter på Saltø og Harrested skovdistrikter. Derudover havde han tilsyn med forskellige småskove fra 1929 til 1943.

    Han var en alsidig mand der havde mange projekter at se til, han var skovbrugskonsulent fra 1934 og i 1935 var han formand for Jagt og skovbrugsudstillingen på jubilæumsudstillingen i Næstved. Medlem af Fodby Sogneråd og formand i 1943-44.

    Han har udgivet: Minder fra Grib skov, skrevet artikler om skovbrug, jagt og om oldtidsminder til forskellige blade og tidsskrifter samt fagblade. Han boede på Saltø skovridergård,  og han blev gift med Elin Lyngh-Larsen i 1931.

  • Hans Peter Gabrielsen

    Skovfoged i Saltø skovdistrikt.

    Han blev født 29. februar 1884, i Fodby sogn, som søn af panelist Peter Gabrielsen og hustru Ane født Pedersen. Han blev gift med Kamilla Jensen i 1912.

    Han blev elev på St. Frederikslund skovdistrikt i 1903-04, og aftjente sin værnepligt ved infanteriet i 1905. Derefter blev han elev på Saltø i 1906 til 1909, herefter var han assistent  på Saltø far 1909 -12. Han blev ansat som skovfoged 1. maj 1912, og han var medlem af Fodby sogneråd fra 1935 til 41. Han boede i Saltø skovfogedbolig.

  • Sognerådet 1929

    Carl Jessenius Classen
    Født 18. februar 1873 på Vennerslund i Stadager sogn. Søn af godsindspektør på Hardenberg, Paul Eckardt Classen og hustru Thora Emilie, født Shur. Carl J. Classen bliver gift den 12. maj 1910 med Marie Julie Cloos, datter af fiskeeksportør Carl Sophus Cloos og hustru Ida Camilla, født Jensen.
    I 1893 bliver han Akademisk jurist og fra 1889 til 91 er han ansat på Hardenberg godskontor. I 1893-94 er han på Sæby købstads og Droningelunds Herredskontor. Han bliver Sagførerfuldmægtig i Sæby fra 1894-96, derefter godsforvalter på Saltø og Harrested i år 1900. Han er tillige skovbestyrer i 1918. Formand for Karrebæk sogneråd 1907-17. Medlem i 1921-22. Revisor i Næstved diskontobank 1921. Medlem af Fodby sogneråd 1925, Sognerådsformand i 1927. Han havde bopæl på Saltø godsforvalterbolig.

    Hans Christian Hansen
    Født den 31. oktober 1875 i Fodby. Søn af gårdejer Mads Larsen og hustru Stine, født Knudsen.
    Uddannet ved Landvæsnet, elev på Sorø Højskole i 1893-94. Bestyrer af Borgnakkegård 1901-04 og ejer i 1904. Forhenværende ejendomsskyldvuderingmand. Medlem af planteavlsudvalget for landboforeningen for Næstved og omegn i 1910-16 Medlem af skolekommissionen. Landvæsenskommissær 1926. Medlem af bestyrelsen for Næstved Diskontobank 1927. Formand for de to sydsjællandske landboforeninger regnskabsudvalg 1929. Medlem af sogneråd 1909- 25 og igen i 1929, formand i 1917-25. Hans bopæl var Borgnakkegård Skraverup.

    Hans Christian Hansen
    Født 16. Januar 1893 i Tjustrup. Søn af Bager Carl Ludvig Hansen og Hustru Caroline, født Frederiksen. Gift 1. april 1918 med Karen Kristine Hansen, datter af Tømrer Hans Søren Hansen og hustru Anna Larsine, født Jensen.
    Uddannet ved landvæsnet. Husmand 1918 og formand for Husmandsforeningen i Fodby 1925-27. Sogneformand for spareforeningen Egne Midler til egne hjem 1927. Medlem af sognerådet 1925. Medlem af vejudvalget og skolekommissionen. Han havde bopæl i Bistrup.

    Jens Chresten Jensen
    Født 15. maj 1873 i Fodby. Søn af Gårdejer Christian Jensen og hustru Bodil, født Hansen. Gift 15. maj 1900 med Thora Julie Jensen, født Hansen. Datter af Lars Hansen og Hustru Margrethe, født Hansen.
    Uddannet ved landvæsnet. Bestyrer af Tværhavegård 1889-1900. Ejer i 1900. Medlem af statshingstekommisionen. Medlem af sognerådet 1909-12, 1913-17, og 1925. Formand 1909-12 og i 1925-27. Medlem af kasse og regnskabsudvalget. Formand for vejudvalget og skoleudvalget. Han havde bopæl på Tværhavegård Skraverup – Fodby.

    Niels Bernhardt Larsen
    Født 20. august 1887 i Hyllinge. Søn af landarbejder Ole Larsen og Hustru Marie Elisabeth, født Nielsen. Gift 29. September med Katrine Sofie Larsen, datter af landarbejder Fredrik Hansen og hustru Laurentze.
    Uddannet ved landvæsnet. Støberiarbejder ved de forenede Jernstøberier i Næstved 1916. Medlem af Bestyrelsen for den socialdemokratiske forening. Regnskabsfører for Stenbæksholm-Grimstrup brugsforening 1921. Medlem af sognerådet 1921-27, på ny i 1929. Medlem af skoleudvalget og fattigudvalget. Havde bopæl på Stenbæksholm.

    Hans Lund
    Født 14. november 1871 i Fodby. Søn af gårdejer Knud Lund og hustru Maren, født Jensen. Gift 5. januar 1897 med Jensine Lund, født Jensen, datter af sognefoged Fredrik Jensen Tjustrup og Hustru Karoline, født Clausen.
    Uddannet ved landvæsnet. Gårdejer 1897-1912 i Herlufmagle. På Sandagergård i 1912. Formand for foderstofforeningen 1915. Medlem af menighedsrådet. I bestyrelsen for Andelsmejeriet 1922. Ejendomsskyldvurderingsmand i 1924. Medlem af sognerådet 1925. Medlem af vejudvalget, fattigudvalget og skolekommissionen. Bopæl var Sandagergård, Fodby.

    Hans Peter Olsen
    Født 22. marts 1922 i Køng. Søn af landbruger og Stenhugger Lars Olsen og hustru Ane Kathrine, født Hansdatter. Gift 19. December 1913 med Jutta Sofie Olsen, datter af Peter Olsen og hustru Laurine Alvilda, født Jensen.
    Uddannet ved landvæsnet. Bryggeriarbejder på Bryggeriet Karrebæk 1904-13. På Phoenix 1913-16. Uddeler 1916. Formand og kasserer for den statsanerkendte sygekasse i Fodby 1919-22 og på ny i 1927. Medlem af sognerådet 1229. Medlem af skoleudvalget. Næstformand for vælgerrådet. Bopæl i Bistrup.

  • Mads Jensen Emanuels farfar

    Mads Jensen var sognerådsformand og gårdforpagter i Vallensved sogn. Hans fader og moder var, Gårdmand Jens Andersen født 19. maj 1795 og Ane Rasmusdatter født i 1811.

    I 1840 så deres familie således ud:
    Jens Andersen 45 år
    Ane Rasmusdatter 29 år
    Rasmus Jensen 9 år
    Anders Jensen 6 år
    Mads Jensen 3 år (Emanuels farfar)

    De havde:
    1 tjenestekarl, Jacob Jørgensen 25 år
    1 tjenestedreng, Jørgen Mortensen 19 år
    1 tjenestepige, Frederikke Madsdatter 18 år
    1 tjenestepige, Ane Margrethe Eriksdatter 16 år.

    Da Mads Jensen er 3 år dør hans far, den 25. juni 1840, og han bliver sat i pleje hos Niels Rasmussen i Lund, og der er han lige til han bliver gift i 1866. Samme sted bliver der ansat en tjenestepige ved navn Ane Margrethe Larsdatter,  født 17. marts 1842 og det er hende han bliver gift med, den 23. marts 1866. Hun kommer fra Holme Olstrup hvor hendes fader var gårdmand, og hed Lars Hansen og moderen hed Margrethe Rasmusdatter.

    Lars Hansen havde været gift før, så da Margrethe Rasmusdatter bliver gift med ham er han 53 og hun 24 år. Mads Jensen har i 1880 5 børn, der alle er født i Vallensved sogn:
    – Nielsine Sofie Kirstine Madsen 9 år
    – Jens Peter Madsen 9 år
    – Lars Nikolaj Marius Madsen 4 år (Emanuels far)
    – Anne Karoline Madsen 2 år
    – Niels Kristian Madsen 1 år

    De har:
    1 tjenestekarl, Jens Jacobsen 18 år fra Gunderslev sogn
    1 tjenestedreng, jerns Mortensen 16 år fra Vallensved sogn
    1 tjenestepige, Inger Sofie Jakobsen 18 år fra Vallensved sogn
    1 tjenestepige, Ellen Sofie Madsen 14 fra Gunderslev sogn
    1 tjenstedreng, Mads Petersen 10 år fra Vallensved sogn

    Mads Jensens moder bliver gift igen med Nicolai Pedersen gårdmand i Vallensved sogn og med han får hun tvillingerne Jens Nicolaisen og Ane Margrethe Nicolaisdatter

  • Skovfoged Olaf Friis Christensen

    Født 5. november 1911 som søn af købmand Frederik Friis Christensen og hustru Maren født Øster. Hans fader havde en lille købmandsforretning på Grundtvigsvej på Frederiksberg.

    Familien flytter til Sønderjylland ved Christiansfeld, hvor hans moder kommer fra. Efter konfirmationen kommer han ud at tjene på et par gårde dette sker i 1926, det er gårde med heste og køer.

    I 1932-33 er han medhjælper hos en fisker, men så i 1933 kommer han på Asmild kloster, hvor han lærer om almindeligt arbejde, redskabslærer, skovbrugslærer, landmåling og om jagt.

    1. oktober 1933 er han så elev på Saltø med bolig på skovridergården. 1. oktober 1934 rejser han til Stenstrup statsskovdistrikt. 1. oktober 1935 er han på Gissegård. Derefter tager han skovfoged eksamen på Sorø akademi.

    1. november 1936 er han aspirant i Tokkekøb hegn Hørsholm. 1. november 1937 opsynsmand på Saltø skovdistrikt , i Rappeborg skovpart. 1. november 1950 skovfoged i Saltø Skovdistrikt. Gift med Ingeborg Margrethe Jørgensen 6. november 1937, hun er fra Holløse. Var i skover i ca. 50 år. Han boede i henholdsvis Rappeborg skovfogedbolig og Saltø skovfogedbolig.

  • Fodby kommune 1929

    I 1925-29 var arealet 2186 ha, og det opdyrkede areal var 1694 ha. Der var 29 ha Skov, 262 ha moser samt 6 ha vandarealer.

    Befolkningen var 5. november 1925 i alt 890, heraf 448 mænd og 442 kvinder. Der var 340 heste, 1742 hornkvæg, heraf 955 køer, 2302 svin, 6 får, 18 geder og 10219 høns.

    Der var 145 ejendomme til en værdi af 3.925.000 kr. med en grundværdi på 2.190.000 kr. Der var 402,3 tdr. hartkorn, heraf 2 skove, samlet vurdering 246.000 kr. og en grundværdi på 123.000 kr.
    91 landbrugsejendomme med en samlet vurdering på 3.425.000 kr. og en grundværdi på 2.015.000 kr. i alt 381,4 tdr.hart.
    Der var en gård på over 12 tdr.hart. Vurdering 279.000 kr. og en grundværdi på 167.000 kr. Den var på 30,6 tdr.hart.
    Der var 50 gårde fra 1 til 12 tdr.hart. med en samlet vurdering på 2.792.000 kr. og en grundværdi på 1.721.200 kr. i alt 324,5 tdr.hart.

    Herudover, 40 huse under 1 tdr.hart, med en vurdering på 354.000 kr. og en grundværdi på 126.000 kr. i alt 263 tdr.hart.

    Ved folkevalget i 1929 var der 394 vælgere, afgivne stemmer 307, der fordelte sig således: Retsforbumdet 1, konservertive 31, radikale 30, socialdemokrater 94, venstre 151.

  • Ulrik og Karen Marie Larsen

    Aftægtsaftale med Hans Peter Jensen
    Ulrik Larsen født i Fodby sogn i 1837 og hans hustru er født i Karrebæk sogn den 20-1 1834.
    Ulrik Larsen overtager mat. 4a december 1866 i en 50-års forpagtningsaftale, der udløber 1 maj 1916, men som 60 åring i 1877 laver han en aftægtsaftale med hans Peter Jensen, fra Gumperup. Han er på daværende tidspunkt ungkarl.
    Aftægtsaftalen er indgået med godsforvalterens samtykke og er på den tid der er tilbage af forpagtningen.

    Aftægtsaftalen i store træk
    Fri bolig med kakkelovn, i en anvist stue i gårdens bygninger, det fornødne brændsel, samt frit underhold vask og rengøring, lægehjælp og medicin i sygdomstilfælde, samt årligt 50 kr., derved den enes død blev til 25 kr.

    Hvis aftægtsfolkene ønsker at aftalen ophøre, da erstattes de 50 kr. med 300 kr., der betales med halvdelen 1 maj og 1 november hver år. Hvis den ene dør udbetales 150 kr. årligt.

    Ved dette mener man at hvis man var fult forsørget med alt, går over til at blive selvforsynende for man 300 kr. i stedet for 50 kr. Desuden får de et stykke havejord og øvrige ydelser af brænde vask, medicin, lægehjælp, bibeholdes.

    H. P. Jensen overtager alle forpligtelser og alt gæld samt forpagtningsafgiften på 400 kr., samt lønnen til gårdens folk 200 kr. Til gengæld overdrager Ulrik Larsen til Hans Peter Jensen gården  med alt tilhørende, besætning, udlægsæd, redskaber, ud og indbo, foder og gødning. Kun møbler til en stue, senge, klæder, samt personlige gangklæder, der efter deres død tilfalder H. P. Jensen.

    Ved den ene af aftægtsfolkenes død bortfalder de 300 kr. og bliver til 150 kr. årligt.

    H. P. Jensen forpligter sig ved aftægtsfolkenes død at begrave dem på passende måde.

  • Bøvingslyst matrikel 8a

    Gården har lå oprindelig nede ved gadekæret, matrikel 8b er er det gamle stuehus til gården, dog er huset meget renoveret siden. Så der er ikke meget tilbage af de lerklinede væge. Det var også en firlænget gård dengang. Hvornår den er flyttet op på marken ved jeg ikke, men det er en gang i 1840-50erne. Det er forvalter Bøving er har opført gården deraf navnet.

    Det var i sin tid fæstegård under Saltø og det er sandsynligvis dengang den lå hernede.

    I 1819-20 er det Niels Larsen der har gården her nede ved gadekæret, og alt tyder på at han havde den i 1806 også, men jeg er ikke sikker, han dør 9 december 1820. Han var gift med Anne Larsdatter, hans enke gifter sig med Peder Mikkelsen,  den 29 Juni 1821, et halvt år efter dens førstes mands død og han fører gården videre.

    Af børn er der i 1834 dette efter Peder Mikkelsens død:
    – Lars Nielsen 16 år, fra ægteskabet med Niels Larsen
    – Anne Kirstine Pedersdatter 12 år født 16 Maj 1822
    – Niels Pedersen 11 år

    De har 4 tjenestefolk:
    – Hans Michalsen 29 år
    – Søren Kristoffersen 28 år
    – Sophia Jonsdatter 18 år
    – Ingeborg Hansdatter 19 år

    I 1822 har Saltø følgende beskrivelse af gård og marker:

    • Bygningens tilstand: 4 længer, 49 fag, er gamle, holdt godt mådelige med nyt tag.
    • Kreaturerne deres slags og antal: 6 heste, 7 køer, 2 kvier, 2 stude, 2 kalve, 5 svin, 13 får, 1 væder, 1 buk.
    • Jorderne og deres drift: Høstet mådelig, sået i brak 3t. Hvede og 3 ½ t rug, temmelig godt behandlet.
    • Kløver sæd og staldfodring: Sået kløver i det samme udlægges stalfodring, 4 heste til skt. Hansdag.
    • Tørvemoser og deres behandling: Ingen tørveskær.
    • Gårdens og avlsredskaber: 3 beslagene vogne, 1 jern plov, 1 jern harve, 1 træ harve, 1 tromle.
    • Anmærkninger om haverne og markernes behandling: Begynder at behandle marken godt har temmelig gode urter i haven.

    I 1833 indtræffer der en begivenhed i Bistrup der påkræver herredsfogedens opmærksomhed.

    Dette er beskrevet således i kirkebogen: Død 9 marts, begravet 15 marts 1933 Peder Mikkelsen gårdmand i Bistrup. I anledning af dennes dødsfald modtages gennem herredsfogedens fra Karrebæk følgende skrivelse:

    Sorø Amt ….. har den 11 d.m. tilskrevet mig således: På grund af de oplysninger som indeholdes i det med hd herredsfogeds befaling skrivelse af 11 dm fulgte forhør som er optaget i anledning af gårdmand Peder Mikkelsen af Bistrup natten mellem den 9 og 10. dm. I et raseri ….. har kastet sig selv i en brønd hvorved han er druknet, tilmeldt tjenstligt til fornøden efterretning og vidner bekendtgørelse for rekommanderet at det afsjælede legeme efter de oplyste omstændigheder som begraves med de sædvanlige ceremonier. Hvilket hermed kommunikeres sognefoged Ole Paulsen i Fodby tils ….. muligt vidner bekendtgørelse for …..
    Førslev den 11 marts 1833
    Leuning
    Under anmærkninger: Har i raseri kastet sig i en brønd, hvorved han druknede.

    Dette er hvad der står i kirkebogen prikker er ord der ikke er tydet. Alt tyder på at han i et anfald af et eller andet er havnet i en brønd og druknet.

    Der går nu ca. 3 år så gifter hun sig den 25 marts 1836, med Peder Pedersen, født i Fodby den 6 juni 1809, dette er hendes 3 mand. Hun er i 1840, 54 år og han er 31 år.

    Af hjemmeboende børn har de:
    – Ane Kirstine Pedersdatter 18 år
    – Niels Pedersen 17 år

    Tjenestefolk på gården:
    – Søren Jensen 24 år
    – Maren Hansdatter 21 år
    – Christoffer Hansen 16 år.

    De har tilsyneladende ikke flere børn hjemmeboende i 1845 men har 4 tjenestefolk:
    – Poul Sørensen 29 år
    – Kristoffer Hansen 21 år
    – Karen Hansdatter 25 år
    – Peder Mathisen 11 år

    1850 har de stadig ingen hjemmeboende børn, men 4 tjenestefolk:
    – Jens Jensen 19 år
    – Anders Hansen 30 år
    – Ane Pedersdatter 25 år
    – Stine Henningsdatter 23 år.

    I 1855 har de udvidet forholdende, med en plejedatter og 5 tjenestefolk:
    – Plejedatter Karen Hansen 10 år

    Tjenestefolk:
    – Ole Jensen 18 år
    – Peder Ottesen 36 år
    – Peder Mathiasen 21 år
    – Karen Marie Rasmusdatter 26 år
    – Ane Rasmusdatter 15 år

    I 1860 har de stadig plejedatteren og 4 tjenestefolk:
    – Hanne Rasmussen 22 år
    – Ole Nielsen 21 år
    – M. Jensen 24 år
    – Karen Nielsen 16 år

    Så sker det at Ane Larsdatter dør, den 6 maj 1864, og Peder Petersen er nu 55 år og gifter sig igen et ½ år efter at hans første kone er død, den 25 november 1864. Han gifter sig med Maren Jensen fra Stenbæksholm født 28 september 1835, og er på daværende tidspunkt 28 år. Hendes forældre er Jens Christian Nielsen og hustru Maren Jensdatter. I 1867 får de en datter Anna Jensine Christiane Petersen  født 16 november, dette er Peder Pedersens anden barn. Han har i 1865 fået et dødfødt drengebarn. I 1868 får han Hansine Kirstine Petersen den 20 december 1868. Så i 1876 dør Peder Pedersen 67 år gammel, og hun får en bestyrer der hedder Niels Jensen fra Fodby sogn.

    I 1880 er husstanden således:
    – Maren Pedersen 44 år, enke
    – Anna Petersen 13 år
    – Hansine Kirstine Petersen 11 år
    – Hendes Moder, Maren Jensdatter 74 år, enke
    – Niels Jensen 41 år gårdbestyrer
    – Jens Bertelsen 21 år fra Vallensved, tjenestekarl.

    Så i 1886 bliver hendes datter gift med Christian Peder Larsen, han er født i Gunderslev sogn og han er gårdbestyrer hos svigermoderen på dette tidspunkt. 7 juli 1886 får de en søn Peder Sigfred Larsen, året efter får de endnu en dreng født 16 november 1887 Marinus Christian Larsen.

    Så i 1890 ser deres husstand således ud:
    – Maren Jensen 53 år, enke, gårdejer
    – Christian Peter Larsen 29 år, gårdbestyrer
    – Anna Jensine Christiane Petersen 22 år, hans kone
    – Peter Sigfred Larsen 3 år, deres barn
    – Marinus Christian Larsen  2 år, deres barn
    – En nyfødt pige ikke døbt endnu.

    De har 3 tjenestefolk:
    – Anders Peter Larsen 24 år
    – Anders Christian Larsen 18 år
    – Jensine Rasmine Henriette 25 år

    Til gården var der en hel del mose og en høj som hedder Rævehøj, oppe ved rævehøj lå rævemosen, Længere ude lå rævehøjsmosen. Midt på stykket nede ved gæret, hvor der altid er så fugtig lå Eskemosen. I 1896 køber Rasmus Rasmussen den, født 15-1 1872, han er gift med Ane Kirstine Rasmussen født 19-10 1872.

    De har 3 børn:
    – H. P. Valdemar Rasmussen født 23-6 1897
    – Enborg Marie Rasmussen født 26-5 1900
    – Karl Rasmussen født 31-3 1901

    De har også 2 tjenestefolk:
    – Frands Themsen født 31-3 1885
    – Nora Kristoffersen født 2-3 1885

    Den 1 juni 1906 overtager sognerådsformand Jens Hansen den, født i Øverup den 20 oktober 1880 og er gift med Magdalene Regitze Rasmussen født i Skamby på Fyn den 6 september 1886.

    De har 4 børn:
    – Knud Hansen født 5-5 1907
    – Erik Hansen født 18-11 1908
    – Edith Hansen født 5-4 1910
    – Karen Margrethe Hansen født 14-1 1912

    De har også 4 tjenestefolk:
    – Hans Petersen født 4-12 1892
    – Kurt Olsen født 8-5 1900
    – Valdemar Rasnussen født 4-3 1887
    – Margrethe Olsen født 28 11 1900

    Derefter er det formodentlig Bernhard Nielsen der overtager gården.